Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv.
Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.
Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem.
Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.
Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.
Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.
I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.
Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.
