i det egyptiske hjerte følger vi 2 tilsyneladende uafhængige historier, som udspiller sig i forskellige tidsaldre og forskellige steder. Man fornemmer dog hurtigt, at de alligevel ikke er helt så uafhængige, hvilket er det, der får mig til at læse videre. For jeg må indrømme at opbygningen med at skifte mellem de 2 historier for hvert kapitel, virker lettere rodet på mig og gør, at jeg indimellem mister interessen og orienteringen.

En af de smukkeste bøger, jeg længe har læst. Her er noget for både romantikeren, historikeren og litteraturelskeren. Peter Fogtdal skriver, så du føler, at du er i Venedig i 1700-tallet - det er en særlig gave at kunne skrive, så læseren bliver revet med ind i en anden verden. Læs den, hvis du trænger til at blive forvandlet en lille smule. Jeg kan stærkt anbefale denne bog.

Handlingen i det Det egyptiske hjerte af Peter H. Fogtdal udspiller sig på forskellige steder og i forskellige tidsaldre: Venedig i middelalderen, Egypten i 1700- tallet og København i dag. Trods forskelle i tid og sted, er der paralleller i de tre historier og hos de forskellige personer, vi møder. Bogen er velskrevet, men af en eller anden grund blev jeg ikke rigtig grebet af den.

Det egyptiske hjerte er en meget malerisk beskrivende roman, som omhandler både fortid og nutid. Handlingen er medrivende og man føler sig revet med, som læser. En historisk og nutidig bog på samme tid, som varmt kan anbefales.

Anmeldelse af Peter Fogtdal’s bog Det egyptiske hjerte Peter Fogtdal har skrevet en betagende og magiske bog, hvor han væver nutid og fortid sammen på flere planer. Handlingen foregår på skift både i 1144, i 1737 og i nutiden, og samtidig fletter forfatteren nutidige kommentarer ind handlingen, hvilket bidrager med endnu flere dimensioner i handlingen. Zia Juliussen er en historiestuderende, som har svært ved at få fat på sit speciale. Hun er betaget af den danske egyptolog Frederik Norden, der i 1737 sejlede op ad Nilen til Nubien. Hendes specialevejleder har hjulpet hende med en problemformulering om den danske udenrigspolitik på den tid, men Zia vil hellere skrive om Frederik Norden som person, som hun er meget fascineret af. Hun har også svært ved at finde sig selv som person, og hun ender med at bryde med kæresten, som hun lever i cølibat sammen med. Hun læser ivrigt i Frederik Nordens dagbogsnotater, som beskriver den kvalfyldte rejse på Nilsen til Nubien. Samtidig følger vi Venedigs 36. Doge, Pietro Polani i medgang og modgang i den tids Venedig. Forfatteren beskriver gader, marsk og lagune, så man føler, at man selv har været der, selv om det nok er fri fantasi. Også magtspillet mellem Dogen og den katolske kirke er spændende beskrevet. Det er en medrivende roman, som man som læser har svært ved at lægge fra sig. Skæbnerne væver sig sammen i et fint vævet mønster, som til sidst går op i en højere enhed. Der er alligevel en mening med det hele.