Efter flugten er en roman, der har lånt idéer fra historiske begivenheder. Romanen handler om, hvad nogle jøder efter flugten fra Danmark under besættelsen foretog sig i Sverige. Mange jøder opholdt sig frivilligt i såkaldte ”forlægninger”, mens andre stort set fortsatte deres almindelige liv og virke, som det havde formet sig i Danmark før besættelsen. Jøder i Sverige handler ikke om flugten til Sverige, men om livet i Sverige. Centrale personer er højesteretssagfører Poul Johansen og dennes nevø, jurastuderende Jørgen Johansen, som arbejder for Flygtningeafdelingen i Stockholm og for danske flygtninge i forlægningerne. Parallelt med deres historie fortælles en mere dramatisk historie om kommunisten, modstandskvinden og jøden Anna-Sarah, der i Sverige involveres i jødiske aktivisters forberedelse af den jødiske stat Israel i det engelske mandatområde Palæstina. Vi hører også om jøder, der sidder uvirksomme i forlægningerne, om deres hverdag og de problemer, der opstår, når mennesker, som ikke kender hinanden, ufrivilligt presses sammen på begrænset plads – forlægningspsykose talte man endda om.
Pressen skrev om Gamle stier – nye veje:
”En skøn roman, som foregår i Grundfør, men som lige så godt kunne have foregået i Grenå, Ebeltoft, Nimtofte eller en anden lille by på Djursland.”
Lokalavisen Norddjurs
Samfundsforskeren lektor Hans Henning Tersbøl om Carlo – at finde vejen: ”Persongalleriet er troværdigt og fremstillingen af perioden i danmarkshistorien er troværdig og absolut givende i en situation, hvor man ikke blot vil koncentrere sig om den parlamentariske eller økonomiske udvikling. Bogen er et væsentligt bidrag til en forståelse af danmarkshistorien i 50’erne og 60’erne.”
Pressen skrev om Det Store Stille:
”Mord, junglefængsel og krig: Ny roman har det hele.”
Lokalavisen Favrskov
Uddrag af bogen Gamle fru Rabinowicz sad på sengen og klamrede sig til sin sorte håndtaske. Der kom små jamrende lyde fra hende. Hendes mand Isaac rakte kejtet og forsigtigt hånden frem mod hendes skulder: ”Så så, så så, det skal nok gå alt sammen,” sagde han stammende. Der kom kun nogle uartikulerede lyde fra hustruen. Fru Rabinowicz sad endnu med overtøjet på. Mørk frakke og på hovedet en lille smalpuldet brun hat med et grønt bånd omkring. Den ligeledes grønne sløjfe i hattens top nikkede i takt med fruens grådfyldte hik. Det tynde hvide hår stak kruset ud under hatten. Ansigtet var præget af alderen, der var rynker på kryds og tværs og ellers tegnet af en kraftig ørnenæbslignende næse og nogle enkelte, men kraftige skæghår, der hvidt stak ud i flere retninger.
”Og børnene og lille Ayah, hvor er de nu? Er de kommet til Sverige?”
”Jeg ved det ikke,” svarede Isaac, ”nu må vi vente i tålmodighed, til vi får noget at vide.”
”Jamen, hvad laver vi her? Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem igen,” græd fru Rabinowicz.
”Jamen kæreste, det kan vi jo ikke, det ved du godt, tyskerne kommer efter os, hvis vi tager tilbage.”
”Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem, jeg vil finde Ayah, hun må ikke være alene derude.”
Om forfatteren
Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Efter flugten er Niels-Ole Hørlyks fjerde skønlitterære roman. De tre første romaner er historiske romaner, der foregår i Østjylland og i København fra 1920’erne til begyndelsen af 1960’erne. Efter flugten er en selvstændig roman, der bl.a. tager udgangspunkt i forfatterens families oplevelser under besættelsen.
