En anden gren

Jeg havde glædet mig rigtig længe, læst anmeldelser, og så kom endelig dagen, hvor jeg selv skulle læse den. Og jeg blev skuffet. Der bliver brugt alt for mange ord, på at beskrive noget ubeskriveligt. Der er virkelig lange passager, hvor jeg sad og tænkte: og hvad skal så det bruges til? Især i første halvdel af bogen. Det er selvfølgelig helt i orden, at Jesper bruger sine kinesiske rødder som baggrundsmateriale, men hvor mange gange behøver vi få at vide, at San bliver overfaldet, hvorfor tager han intet initiativ? Han irriterer i hvert fald mig med sin flegma og opgiven. Men når det så er sagt, oprulles der her et stykke af Danmarks (senere Europas) historie, som man på ingen måder kan være stolt af, og hvor Ingeborg bærer hele familien trygt igennem. Hvor der stort set intet sker i første halvdel, så er der rigtig gang i den i anden. Her blev den også ganske pludseligt og uventet spændende. Det er historien om den helt store kærlighed flettet ind i Europas historie frem til 1.verdenskrig, om angst for og had til det ukendte, og så er den velskrevet. Men der er mange ord. Også for mange!