I 1882 åbnedes Nordfyenske Jernbane, efter det var lykkedes at rejse hele kapitalen på egnen. Derfor skulle der spares, så på 5 stationer var der krohold i forbindel­se med stationen, mens holdepladserne var bittesmå bygninger hvor billetsalget foregik fra bestyrerens daglig­stu­e. Lars Viinholt-Nielsen beretter om NFJs tidlige historie.

I 1907 kulminerede hovedstadens bestræbelser på at løse nogle af sine miljøproblemer ved åbningen af Amagerbanen. Latrintogene på Amager var imidlertid blot afslut­ningen på den sælsomme og til tider ”saftige” historie om bortskaffelsen af Københavns nat­reno­vation pr. jernbane, som Morten Flindt Larsen fortæller om.

DSB gik i 1932 ind i rutebildrift i forbindelse med nedlæggelsen af Amtsbanerne på Als. Med kraftig støtte fra ministeriet fik DSB frem til udgangen af 1935 overtaget eller oprettet godt 70 bilruter. Jens Birchs artikel fortæller om denne udvikling og om DSBs rutebilanskaffelser i 1930erne.

I 1957 åbnede DSB mellem Halsskov - Knudshoved en ny bilfærgerute. Morten Flindt Larsen fortæller om forholdene på Storebælt for bilister, hvor den første bilfærge indsattes i 1930. I 1953 præsenterede DSB planerne for den helt nye sejlrute Halsskov-Knudshoved, hvortil der skulle anskaffes nye bilfærge, hvor bilerne kunne anbringes i to etager.

DSB kørte fra 1982 kultog for Vestkraft mellem Esbjerg og Herning. Der var tale om tog af specialbyggede bogievogne og med lokomotiv i begge ender; en effektiv „transportmaskine“ mellem havnen i Esbjerg og kraftværket i Herning. Jan Lundstrøm skriver om kultogets 18-årige historie.