Medlemskabspriser

Christina bor på Vesterbro, og det har hun det rigtig godt med. Her er ikke langt til hverken caféer eller shopping, og skulle man have lyst til en tur i teatret, kan det også lade sig gøre. For nogen tid siden flyttede hun sammen med kæresten Morten, og til hendes store overraskelse og glæde har de det rigtig godt sammen. Det eneste minus i bogen er, at han kommer fra Vestjylland, og at han har inviteret hende med hjem til jul. Christina har længe undgået at besøge sin jyske svigerfamilie, men nu kan hun ikke undslå sig mere, så d. 23. december hopper hun på morgentoget til Vestjylland, nærmere bestemt den lille by Grålund, fyldt med fordomme om Jylland som et sted uden mobildækning og ordentlig mad, og til gengæld fyldt med religiøse bonderøve uden humor og stil. Og det bliver da også en jul fyldt med forviklinger og pinlige episoder, men uden at afsløre for meget kan jeg nok godt røbe, at ikke alle Christinas fordomme går i opfyldelse. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de helt store forventninger til ”Jylland tur/retur”, før jeg begyndte at læse, da jeg havde set en halvdårlig anmeldelse af den. Men jeg skulle bruge den i forbindelse med arbejde, så læses skulle den. Heldigvis synes jeg ikke, at den dårlige anmeldelse havde ret. Godt nok fylder Søren B. Kristensen en hel del klichéer på undervejs, og jeg kan heller ikke påstå, at handlingen som sådan overraskede mig, men når det er sagt, så morede jeg mig egentligt vældigt under læsningen. Københavnerpigen Christina er lige tilpas kjøwenhavner-snude, til at hendes fordomme om jyder bliver sjove, og hendes fortrædeligheder i Jylland er underholdende, selvom de ikke er så uforudsigelige. Det er ikke en roman, man skal læse for at få svar på livets store spørgsmål, og man skal heller ikke forvente et sprogligt festfyrværkeri, men trænger man til lidt afslappet underholdning, så kan jeg sagtens anbefale ”Jylland tur/retur”. Christina gav ham et forsigtigt håndtryk. ”Christina,” sagde hun. ”Et flot nawn til en flot pige!” sagde han og blinkede. ”Har du familie i Grålund?” Christina stirrede bare på ham i lang tid inden det endeligt lykkedes hende at presse et ord ud af sin mund som svar. ”Øhhh…” ”Ja, a bider altså ik’,” sagde han og rystede på hovedet. ”Du har måske aldrig mødt en fætter der ik’ prøvede at stikke dig ned?” ”En fætter?” ”Jeg tror I kalder os perkere over å’ djævleøen,” sagde han og grinede på ny. ”Nej!” sagde Christina prompte. ”Nej, altså nogen gør sikker, men jeg gør i hvert fald ikke. Det er jo helt forkert!” Termo rystede på hovedet og smilede skævt til hende. ”Slap af, Christina, jeg lawer bare fis med dig.” Christina blinkede igen. ”Nå… Nåååh!” sagde hun og blev roligere. ”Nej, jeg har mødt masser af … af folk fra andre steder, men aldrig en med din accent,” svarede hun efterfølgende. Hun besluttede sig for at være ærlig, og tilføjede ”Nå ja, accenten SAMMEN med tøjstilen er nok det mest overraskende.”