Medlemskabspriser

Kældermennesket er for mit vedkommende, en af de bøger der bliver ved med at give, længe efter jeg har læst den sidste side og stillet bogen tilbage på reolen. Som det er typisk for Dostojevskij, bliver vi plantet som passive tilhører midt i hovedpersonens inderste tanker, hvor vi følger den indre dialog der følger op til hovedpersonens gerninger, såvel som reflektionen over hans fremtræden og opførsel efterfølgende, hvilket giver os en psykologisk forståelse af mennesket som helhed. Udadtil oplever vi hovedpersonen som arrogant, utiltalende, selvhævdende og usympatisk, men ved at give os adgang til hans indre stemme, får vi forståelsen af hvilket menneske der gemmer sig bag disse ydre forsvarsmekanismer. Efterhånden går det op for os som læsere, at hovedpersonens utrættelige forsøg på at fremstå frastødende og følelseskold, er en taktik til at beskytte sig selv, og skjule et mindreværd han ikke vil stå ved. Han afskyr og latterliggør mennesker der har behov for anerkendelse og kærlighed, mens det netop er det han selv higer allermest efter. Han har en ubevidst overbevisning om at han ikke er værdig, hvilket afspejles i hans meget bevidste påstand om at han ikke har behov for ydre validering (til trods for at han konstant søger den), og da kærligheden en dag banker på, og kommer indenfor rækkevidde, støder han den fra sig med afsky. Han er så overbevist om at han er uelskelig, at han bevidst vælger at optræde fornærmende og utiltalende, for på den måde at skjule sit sande sårbare jeg. Der ligger for ham en kontrol og en tryghed i den selvdestruktive adfærd det er, at støde folk fra sig, før de kommer tæt nok på til at se hans sande jeg, og derefter potentielt forlade ham. Der ligger utroligt mange interessante psykologiske tanker bag fortællingen, og jeg forundres over hvor langt fremme Dostojevskij var for sin tid. At han portrætterer og levendegør begrebet “mindreværdskompleks” allerede inden det blev et begreb gør blot dette værk endnu mere beundringsværdigt, og så er det da imponerende at en historie med næsten 160 år på bagen, kan forblive højaktuel i studiet af den menneskelige psyke. Jeg er positivt overrasket, og temmelig imponeret 😊