Et barn bliver anbragt på et kystsanatorium. Hun ved ikke hvorfor hun bliver efterladt af sine forældre om hun nogensinde bliver hentet igen. Hun er uden varsel overladt til sig selv mellem lutter fremmede mennesker. Voksne der låser hendes tøj og sovedyr inde. Børn der tirrer og latterliggør hende. Lange dage uden kontakt. Uvished.   Børn der anbringes uden for hjemmet går det gennemsnitligt dårligere end børn som vokser op i deres egne familier viser forskningen. Men hvordan føles det? Romanen Kystsanatoriet udfolder i korte sansede scener et barns oplevelse af en situation som i dag er genstand for intens debat.   Et andet tema i bogen er den kristent fundamentalistiske menighed som hovedpersonen vokser op i. Vi taler om hvordan fundamentalistiske muslimske miljøer begrænser unge danskeres bevægelsesfrihed. Men i dagens Danmark findes der stadig kristne menigheder der på lignende måder præger deres børn og unge dybt.   Handlingen i Kystsanatoriet udspiller sig i en familie der set udefra fungerer godt. Den er ikke plaget af vold narko og alkohol. Romanen er ikke et indlæg for eller imod anbringelser men den giver et indblik i følelser som fjernelse fra familien afstedkommer. Den viser også at det er muligt at trodse sekten og bryde ud.   Elisabeth Flensted-Jensen er cand.mag. i Dansk og Kristendomskundskab og har en karriere bag sig som bl.a. universitetslektor i kønsforskning og som uddannelseschef i FNs børneorganisation Unicef. Romanen er hendes skønlitterære debut. Fortællingen er fiktion men forfatteren trækker på sine egne erfaringer. Hun voksede op i et sekterisk kristent miljø. Som 4-årig blev hun sendt hjemmefra til et kystsanatorium og som 6-årig oplevede hun at blive anbragt på et børnehjem i et år.