Med sin nye roman Menneskekroppen har den italienske forfatter Paolo Giordano skabt en nutidig Intet nyt fra vestfronten . Tiden er ikke første verdenskrig. Stedet er krigens Afghanistan i dag aktørerne unge italienske mænd (og en kvinde).   Romanen følger en lille gruppe soldater i tyveårsalderen. Fem soldater fem skæbner. De rejser fra Italien til Afghanistan. Hver især med deres egen bagage: deres egen historie deres egne bevæggrunde og forventninger. Målet er operationsbasen FOB ICE ikke langt fra Helmand og midt inde i Taleban-krigernes territorium.   Deres lejr er lille og sikker men rundt om ligger helvede. Hver en lille fejl hver en lille uforsigtighed kan koste liv. Den eksplosion du ikke hører er den der har slået dig ihjel. En fatal hændelse vender for altid op og ned på livet for alle de involverede &   Menneskekroppen er en krigsroman i dobbelt forstand: Dens hovedpersoner er i virkelig krig og samtidig må de kæmpe med alt det de efterlod derhjemme: barndomstraumer krakelerende familiebånd komplicerede kærlighedsforhold. Spørgsmålet som Giordano stiller så indtrængende er: Hvor er faren størst ved krigsfronten eller på hjemmefronten?   Paolo Giordano (f. 1982) har en MA og en Ph.D. i teoretisk fysik. Menneskekroppen er hans anden roman. For sin debutroman Primtallenes ensomhed (på dansk 2010) modtog han Italiens mest prestigefyldte litterære pris Premio Strega. Romanen blev solgt i to millioner eksemplarer i Italien og oversættes til fyrre sprog.