Min mormor hilser og siger undskyld

Elsa, næsten 8 år, har kun én ven, mormor. Mormor laver en masse tossede ting , hun fortæller de bedste eventyr og hun tager Elsa med til Landet Næsten Vågen. Men en dag er mormor død af kræft. Nu var hende mormor en helt speciel person, inden hendes død havde hun skrevet breve til alle naboerne. På mystisk vis dukker brevene op ét af gangen og Elsas opgave er at aflevere dem. Igennem bogen lærer Elsa derfor alle naboerne at kende meget dybere end hun gjorde. Bogen er skrevet på et finurligt sprog og er ikke nem at sluge for karlsmartere ?? Jeg fik mig nogle gode grin, samtidig med , at man endnu engang blev mindet om, at alting ikke er som det ser ud til.

Elsa er en syv årig pige, som ifølge Klassekammeraterne og Skoleinspektøren, er anderledes end mange andre syv årige børn. Elsa er meget log af sin alder, men mangler venner, hendes bedste ven er Elsas mormor på syvoghalvfjerds. Elsas mormor har tidligere arbejdet som Kirurg og hun har også været et geni. Elsa elsker sin mormor ubetinget højt, for mormor går helt sine egne veje og er fløjtende ligeglad med andre menneskers meninger og om hende, autoriteter er heller ikke nogen mormor har respekt for. For Elsa er mormor en superhelt, fordi Mormor til enhver tid forsvarer Elsa og er helt og holdent på Elsas side, når andre mennesker giver udtryk for, at Elsa må indordne sig. Mormor skiller sig ud fra folkemængden ved sin helt egen personlighed og mange mennesker betragter hende som tosset. Men Folk ved ikke, at Mormor kan noget, som de fleste ikke kan, hun kan nemlig fortælle historier om Kongeriget Miamas. I Miamas er alting anderledes end i hverdagen. Men Elsas aldrig kedelige liv med Mormor ændres brat en dag, hvor Mormor bliver syg. Mormor beder Elsa om at give Ejendommens beboere en undskyldning. Beboerne i Ejendommen er en flok militante boligejere, fanatiske kaffedrikkere og emsige damer, For Elsa bliver det en stor udfordring, men også en meget lærerig oplevelse, hvor hun bliver klogere på naboerne og deres oplevelser i Livet. Jeg elskede "En mand der hedder Ove" og jeg glæder mig helt sikkert til at læse "Britt-Marie var her" efter jeg med stor fornøjelse har læst den smukke, rørende, sjove og livsbekræftende bog "Min Mormor hilser og siger undskyld". Jeg har virkelig grint rigtig meget mens jeg læste om Elsa og hendes skønne, kloge og hjertevarme Mormor, og alle de samtaler, skænderier og oplevelser de havde sammen. Elsa blødte mit hjerte virkelig for, da INGEN skal finde sig i at blive mobbet, fordi andre mener man er anderledes end flertallet og derfor skal de "Anderledes" indordne sig under de "ikke anderledes"´s dagsorden, det er noget værre vrøvl. Mobning er virkelig noget modbydeligt møg og det kan virkelig ramme ofrene hårdt på sjælen frem over i Livet, det kan jeg selv skrive under på, derfor blev jeg virkelig gal på Elsa´s svage Skoleinspektør fordi han nærmest tog mobberne i forsvar, heldigvis er holdningen i den virkelige verden , fornemmer jeg, anderledes and den meget handlingslammede Skoleinspektør. Sympatien og Forståelsen bør ALTID være hos ofrene og ikke mobberne, og ofrene burde ikke have skyldfølelse og føle nogen form for skam, for det er ikke ofrene, som gør noget galt. Derfor elskede jeg da Elsas Mormor gav Skoleinspektøren svar på tiltale med dette citat: "Kun Anderledes mennesker har forandret verden, ingen normale mennesker har nogensinde forandret en døjt". Mennesker er unikke og derfor burde de "anderledes" da hyldes i stedet for at blive irettesat og mobbet groft. "Min mormor hilser og siger undskyld" er ikke kun en bog om mobning og det at være anderledes, det er også en meget tankevækkende roman om at miste nogen man elsker, naboskab og venskab. Elsas mormor virkede i starten på mig som en livsglad kvinde med meget kontante holdninger til mange forskellige ting og temmelig excentrisk nu og da, men hendes store kærlighed til Elsa tvivlede jeg på ingen måde på den skinnede virkelig meget tydeligt igennem. Uden at afsløre i flere detaljer blev jeg meget klogere på, hvilke andre sider menneskelige sider mormoderen også var i besiddelse af. Elsa fik mig virkelig også meget til at grine undervejs og jeg var slet ikke i tvivl om, at hun på mange måder lignede mormoderen af sind. Elsa var sig selv hele bogen igennem og jeg elskede hende for at turde være sig selv og ikke lade andre bestemme, hvordan hun skulle være. Alt i alt elsker jeg virkelig "Min mormor hilser og siger undskyld" og jeg glæder mig allerede nu til at genlæse den. Jeg kan kun sige : Læs bogen! Den er fantastisk!