Denne bog handler om tilsyn og kontrol med folkeskolen. Begreber, som har udviklet sig over tid. Begreber, hvis indhold det kan være vanskeligt at fastlægge. Men også begreber, som har afgørende indflydelse på skolens hverdag, i og med at de afstikker rammerne for skolens virksomhed og kvalitet. Og selv om skolens professionelle har et indgående kendskab til folkeskoleloven og anden central lovgivning, kan man alligevel som både leder og lærer komme i tvivl om ens kompetencer nu også rækker til, at man kan agere, som man har til hensigt.

Et par eksempler på spørgsmål kan belyse tilsynsbegrebets betydning og rækkevidde: Hvor meget kan en undervisningsminister, en borgmester eller en kommunalbestyrelse blande sig i en bestemt folkeskoles dagligdag. Kan en kommunalbestyrelse i besparelsesøjemed beslutte, hvilke bøger der skal anvendes i danskundervisningen på 3. klassetrin? Det er nogle af de problemstillinger, som denne bog - direkte eller indirekte - har som ambition at belyse.

Bogens 1. del indeholder en række kapitler om, hvilke tilsyns- og kontrolfunktionerne der efter lovgivningen tilkommer henholdsvis undervisningsministeren, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen samt skolens leder. I tilslutning hertil belyses også skolens forpligtelse til at føre tilsyn med de børn, som den har fået i sin varetægt, og afslutningsvis indsættes skolens tilsyns- og kontrolbegreber i et generelt tilsynsperspektiv.

Bogens 2. afdeling består i en alfabetisk ordnet stikordsdel, som har til formål i kort form at give en kort, præcis og dækkende fremstilling af en række centrale emner i relation til tilsynsbegrebet. Hvor begreberne er belyst uddybende i kapitlerne i bogens 1. del, refereres hertil. Endelig omfatter bogen oversigter over bl.a. litteratur og relevante links mv.