Et menneske, som er psykisk syg, bliver i en hospitals- eller institutionel sammenhæng primært betragtet og mødt som syg, hvorfor fokus i alt overvejende grad vil være på sygdommen, og den primære dagsorden vil dreje sig om det behandlingsmæssige, det vil sige sygdoms- og symptombehandling. Pædagogik og pædagogisk arbejde er båret af pædagogiske, filosofiske og etiske forståelser af mennesket og af den menneskelige eksistens, det vil sige på det alment menneskelige. Med dette udgangspunkt er fokus på, hvad det vil sige at være menneske, at være til og mestre tilværelsen både med hensyn til hverdagslivet og på et mere eksistentielt plan.

Dette er en bog om pædagogik, ikke om psykiatri eller psykiske sygdomme. Denne antologi handler om, hvordan pædagogik kan tænkes og praktiseres i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Det bærende synspunkt i alle kapitler er, hvordan medarbejdere indenfor psykiatrien kan hjælpe, støtte og vejlede mennesker med psykisk sygdom, således at vedkommende - på trods af, eller sammen med - sin psykiske sygdom kan leve en værdig og anstændig tilværelse.

Bogens etik og menneskesyn tager udgangspunkt i humanismen og insisterer på, at alle mennesker, også psykisk syge, er ligeværdige og fuldgyldige medborgere i samfundet, og at de derfor skal hjælpes til at kunne deltage i det sociale- og samfundsmæssige liv. Især det almen- og mellemmenneskelige fremhæves bogen igennem, og det relationelle, mødet og kontakten mellem bruger og medarbejder bliver diskuteret ud fra de forskellige faggruppers erfaringer og synspunkter.

Antologiens temaartikler er disponeret ud fra bogens didaktiske model. Artiklerne er skrevet af udviklere og forskere, der fremlægger nyere didaktisk viden baseret på empiriske undersøgelser. Der peges på modsætninger og problemstillinger i virkelighedens komplekse felt. Forfatterne repræsenterer forskellige pædagogik- og didaktiksyn og redegør for den aktuelle didaktiske diskurs inden for deres ekspertområde.