Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

Om forfatteren
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen.