Medlemskabspriser

Sortedam er en roman om et forhold mellem en voksen datter og en alkoholiseret og nu afdød mor. Det er fire måneder siden begravelsen, og først nu finder Sigrid overskuddet til at rydde op i lejligheden. Her finder hun sin mors kjoler, som hun aldrig selv vil kunne passe; gamle magasiner, der har ligget så længe, at de sidder fast på reolen; en brugt kaffekop på håndvasken i badeværelset. Alt i lejligheden vækker minder om teenageårene inden forældrenes skilsmisse og om en datters had til sin mor. Men oprydningen er ikke kun en rejse igennem minderne – Sigrid lærer også nye ting om sin mor. Romanen har en tendens til at blive kedelig og banal – mest fordi Sigrid er en relativt kedelig karakter. Hun er i et problemløst parforhold, har en god uddannelse og et godt arbejde som gymnasielærer. Ikke engang forældrene er særligt interessante: en far, der går fra sin kone efter hendes mangeårige alkohol forbrug, og moren der fortsætter drikkeriet. Hun var ellers den smukke kvinde, som man enten så op til eller misundte, men som endte med at gå i hundene af årsager, som ingen kender til. Der er mange huller i Sigrids viden om sin mor: fx får man aldrig at vide, hvordan eller hvorfor moren begyndte at drikke i sin tid, hvilket tyder på, at hun simpelthen ikke ved det. Sigrid er selv bevidst om hullerne og taler til sin mor – til ”du” – imens hun rydder op. Hun søger forklaringer på, hvorfor det gik som det gik; om hvorfor moren var, som hun var; og så finder hun endelig lysten og modet til at fortælle sin mor ting, som hun ikke kunne før. Det mest interessante i denne bog er denne ”kommunikation” mellem datter og den afdøde mor og billedet af datteren, der efter mange års vrede, had og afsky for sin mor, ender med at sidde med mange ubesvarede spørgsmål og uforløste sager. Der er ikke andre svar at hente, end dem hun kan grave frem fra skabene og skufferne. Sortedam er en kort roman, så den er hurtigt læst, men jeg kedede mig alligevel bravt! Der er intet nyt at komme efter, og langt hen af vejen er sproget fladt. Det er ikke en roman, man skal læse, hvis man vil have et fremskridende plot, for det er der ikke at hente her. Sortedam er en tilstandsroman, der i stedet for at skride fremad ser tilbage for at forstå nutiden, og hvor man som læser er i situationen, sorgen og hadet sammen med Sigrid.

En rørende roman der sætter gang i tankerne. Er blod tykkere end vand? Hvor meget ved vi egentlig om vores forældre? Er det muligt at ændre på fortiden? Kan man give pg få tilgivelse efter nogen er død?