27 underfundige fortællinger fra en lille landsby.

I udkanten af Danmark lever stadigvæk resterne af en gammel fortælletradition i de små samfund. Selvfølgelig har x-faktorerne og andre udslag af en komisk urban-kultur for længst fået foden indenfor, alligevel er der tegn på overlevelse. Folk dør eller flytter, men fortællingerne lever videre blandt de, der bliver tilbage.

Claus Engstrøm valgte den lille by Vrist vest for Lemvig som eksempel på et samfund, som er ved at gå til grunde som landsby. Kun få flyttede til, bl.a. forfatteren, og det er længe siden at fraflytningen fra landsbyen har reduceret den til sommerferieby. Men her fortælles historierne stadig, når folk kommer sammen over en sild og en snaps, og der bliver grinet. Og det er netop meningen med det hele: Den forsonende latter eller i det mindste det forsonende smil.

Claus Engstrøm  hørte næsten alle fortællingerne, og skrev ned.  Kun et par stykker af fortællingerne er selvopfundne. Han fortæller ikke det hele, sådan gør man nemlig ikke ude vestpå. Den der lytter, fortæller med. Og sådan oplever læseren det også. Læseren bliver med-forfatter.

Bogen byder på små muntre og humoristiske fortællinger om, hvordan postbuddet klippede damer på sin rute i gamle dage, om hvordan man holder fester i Vestjylland, om ham der snuppede rutebilen, mens chaufføren var ude efter post og kørte en tur i Klosterhede Plantage med passagererne. 


Han nåede at udgive digtsamlinger, ungdomsbøger og undervisningsbøger til gymnasiet.

Fortællingerne i Tre engle og en tung krabat har fået titel efter et maleri af Bente Møller Jensen fra Vrist. Det er det der vises på bogens omslag.