Den danske folkeskole er under forandring. Det har bl.a. betydet, at læreplanerne (Fælles Mål) er blevet forenklede og nu angiver, hvad eleverne skal opnå af læring i de enkelte fag, og ikke som tidligere, hvilket indhold de skal tilegne sig. Dette er angiveligt gjort ud fra evidensbaseret uddannelsesforskning, som leverer dokumentation for, hvad der virker i undervisningen. Men hvad hjælper det at formulere læringsmål i stedet for indholdsmål? Og er der overhovedet evidens for at gøre det? Uden mål og med rummer en kritisk analyse af den måde, erfaringer fra Ontario er blevet overført til en dansk reform- og skolesammenhæng på. Den stiller sig samtidig kritisk til den danske brug af international empirisk uddannelsesforskning, som bruges til at legitimere læreplansreformen med. Forfatteren viser gennem et ihærdigt analysearbejde, hvordan der er opstået en ’empirisk kortslutning’, da der ikke er sammenhæng mellem forskningens evidente resultater og den politiske brug heraf. Uden mål og med er et vægtigt og vigtigt bidrag til den skolepolitiske debat og leverer et refleksionsgrundlag, som alle, der arbejder med at implementere skolereformen og med at indføre læringsmålstyret undervisning, kan have glæde af at kende til, inden de vælger, hvordan de vil forstå og formulere læringsmål. Bogen giver et eksemplarisk blik ind i forholdet mellem uddannelsesforskning og uddannelsespolitik, som kan bruges af enhver, der studerer for i fremtiden at bidrage til en bedre folkeskole.