Vestvolden er et ca. 14,5 km langt, bueformet forsvarsanlæg på Københavns Vestegn. Det løber fra Avedøre til Utterslev Mose og blev bygget i 1888-92. Fæstningsanlægget består mod øst af en jernbane, som var forbundet med hovedlinjen København-Roskilde. Den blev brugt under bygningen af anlægget, og kunne hurtigt køre forstærkninger til et afsnit af volden, som blev angrebet. Batteritoget havde 6 togvogne, hvorpå der var monteret en 15-cm kanoner. - Langs med jernbanen løb en 6 m bred grusbelagte voldgade med grøfter og vejtræer på begge sider. - I niveau med voldgaden er ammunitionsmagasiner og andre depoter bygget ind i voldfoden til forskellig tid. Vigtigst er de seks Madsenske fredskrudtmagasiner, som blev bygget i 1904. Det er større, skudsikre magasinbygninger med 6-8 rum, der i fredstid blev brugt til at oplagre ammunitionen. I krigstid kunne de tomme skudsikre magasiner bruges til indkvartering af indtil én bataljon soldater. Fra voldgaden fører også ramper op til voldgangen, der ligger over magasinerne og er transportvejen bag standpladserne for kanoner og fodfolksstillinger. Disse ligger op til brystværnet, som betegner voldens højeste punkt øverst på voldkronen. Voldens højde veksler fra 4 til 7 m. Højden på brystværnet varierer fra 1 til 2 m afhængig af hvilken højde, kanonerne var opstillet i. Voldens yderside skråner jævnt ned mod voldgraven men har også mindst to flade afsatser til at opsamle den jord, som kunne glide ned ved fjendtlige granateksplosioner. Voldgraven er 16 m bred og ca. 3,5 m dyb. Højdeforskellen fra Utterslev Mose til Køge bugt er 17 m, så der var behov for at dæmme op for vandet med dæmninger for at holde vandstanden. Voldgraven er derfor en række af 9 inddæmmede bassiner i forlængelse af hinanden. I voldgraven er med ca. 625 meters mellemrum anlagt såkaldte kaponierer. Det er små, beskyttede stillinger hvorfra man kunne skyde på langs af voldgraven og voldenes inderside. Der var i hver permanent opstillet en 75 mm kanon. På steder, hvor der var særlig fare for fjendtlige angreb, f.eks. hvor Roskildevej eller jernbanen krydsede volden, byggede man dobbeltkaponierer på øer i voldgraven. Vest for voldgraven findes på skråningen ned mod voldgraven den såkaldt dækkede vej. Det er en forbindelsesvej, som ligger skjult for fjenden. Vest for denne findes standpladser for fodfolksstillinger, som igen er beskyttet af et brystværn. Fra disse kunne forsvarerne skyde på en fjende, som kom stormende op ad glaciset. Den dækkede vej er 4 m bred. Glaciset, som hæver sig 2,5 m over den dækkede vej, er anlagt som en svagt skrånende vold, der set fra vestsiden ser ud som går den i ét med voldkronens toppunkt. Dermed bliver det meste af fæstningskonstruktionen skjult for fjenden. Lidt syd for Brøndbyøster og flere andre steder i volden findes sanitetsrum, hvor sårede eller syge soldater i tryghed kunne modtage førstehjælp. Der var et net af i alt 14 kikkertstationer på hele Vestvolden. På Vestvolden findes også 8 såkaldte krigskommunikationer eller skruepælebroer. Det er smalle militærbroer, hvis bærende dele bestod af støbejernspæle, der var skruet fast ned i jorden, og som hurtigt kunne fjernes eller sprænges væk ved et fjendtligt angreb. I Vestvolden fandtes også en serie såkaldte potérner. Det er et militærs fagudtryk for en tunnel; en smutvej gennem volden. Her kunne selv større troppestyrker bevæge sig fra den ene side af volden til den anden, helt beskyttet mod fjendens ild. Ved Brøndbyøster var der en sådan potérne, som var 3,3 m høj, dvs. at en rytter til hest kunne komme igennem. I tilknytning til Vestvolden blev også opført nogle barakbyer, hvor mandskabet kunne overnatte. Baraklejren ved Ejby kunne rumme næsten 300 mand og var dermed i begyndelsen stedet for alle udkommanderede soldater på Vestvolden. Den blev hurtigt for lille, hvorfor den blev suppleret med Paradislejren ved Avedøre og med Glostruplejren. Vestvoldens skrænter og glaciset var oprindeligt beplantet ud fra militære hensyn. Vestvolden indgår som det vigtigste element i Københavns befæstning. Det suppleres mod nord med oversvømmede områder og fremskudte forter, f. eks. Garderhøjfortet. Søbefæstningen er dannet af Charlottenlund Fort, Trekroner og forterne på Amager. Tilsammen dannede disse fæstningsværker en stærk ring rundt om Danmarks hovedstad. Det lykkedes da også at holde Danmark ude af 1. verdenskrig. Vestvolden blev bygget under forfatningskampen i slutningen af 1800-tallet. Den blev derfor finansieret af provisoriske finanslove. I sig selv var Københavns befæstning stridens hovedemne. Den våbentekniske udvikling gjorde anlægget forældet allerede mest det blev bygget. Vestvolden blev derfor nedlagt som forsvarsværk allerede i 1920.