Bogen drøfter sammenhængen mellem sygeplejevidenskabelig viden og sygeplejepraksis - et tema, der har været og fortsat er en meget aktuel debat om inden for sygeplejefaget, ikke mindst i lyset af at sygeplejersker nu kan erhverve titlen som professionsbachelorer.

Forfattern siger:

- Det har - siden opkomsten af sygeplejevidenskaben - været hensigten at produvere viden, der kan underbygge og forbedre sygeplejepraksis.

- Sygeplejevidenskaben har indtil nu kun i ringe grad påvirket praksis i form af enten at underbygge den eksisterende oraksis eller i form af at indføre forbedringer. Nogle vil endda hævde, at fremvæksten af sygeplejevidenskaben har medført en større kløft mellem teori og praksis i sygepleje.

Hvorfor er det sådan? Og behøver det at være sådan?

Marit Kirkevold argumenterer for, at vi skal ændre vor forståelse af teori-praksis-kløften fra at betragte det som et problem, der kan overvindes, til at erkende, at kløften er en naturlig konsekvens både af det, der kendetegner teorier og sygeplejepraksis og af, hvordan anvendelse af videnskabelig (teoretisk) viden faktisk foregår. Kun således har vi mulighed for at bevæge os videre fra den i dag rådende tendens til at give alt for enkle forklaringer på teori-praksis-kløften.

Hensigten med bogen er at bidrage til en øget indsigt i sammenhængen mellem videnskabelig viden og sygeplejens praksis. Det er håbet, at den kan medvirke til at øge mulighederne for, at videnskabelig viden på en fornuftig måde bruges til at fremme praksis.

Bogen henvender sig til sygeplejelærere, sygeplejestuderende, kliniske sygeplejersker og andre der interesserer sig for teori-praksis-problematikken i et praksisfag som sygepleje.