Denne bogs grundtese er at den mand der er pænt opdraget og gør alt det rig­tige, som han har fået at vide af sin mor at han skal gøre, eller som feministerne siger at han skal gøre, han har meget lidt held med kvinderne. Han tror at kærlighed er en særlig intens form for venskab mellem to mennesker der har­monerer særlig godt; det eneste han ved, som han kan gøre for at være attraktiv for en kvinde, er at vise sig som et rigtig godt, pålideligt, venligt og hjælpsomt menneske. Hvis han bliver gift, vil hans flinkhed og især hans manglende vilje til at sætte grænser betyde at konen mister respekten for ham. Hun vil skilles, og skilsmissen skal foregå sådan at hun får mest mulig følelsesmæssig hævn over sin mand - jo flinkere han har været, jo mere hævn ønsker hun over ham.
    Den flinke mand forstår ikke kvinden, er dårlig til at vise og afkode kropssprog, og tager kvinders ord for pålydende. Hvis han spørger kvinder til råds om, hvordan de ønsker at en mand skal være, får han vildledende svar, for kvin­derne er ikke selv bevidste om hvad de ønsker.
    En fræk og kynisk fyr, derimod, har helt anderledes tag på kvinderne. Kvinder på stribe fascineres af en badboy, og de kan ikke selv forklare, hvorfor de gør det. Særlig grelt er det, når vi ser på mordere og andre voldsforbrydere. Masse-og seriemordere har utroligt store fanskarer blandt kvinder; deres tilbedelse er ikke kun udtryk for empati; hvis de kan blive gift med en sådan mand, og få børn med ham, gør de det gerne.
    Mest attraktiv er dog som regel en alfa-han, altså en mand der naturligt tager eller tildeles lederrollen i sociale sammenhænge. Hvad der gør alfa-hannen at­traktiv, ud over social position og penge, er ikke mindst hans kropssprog.