Misundelse er en grim ting. Misundelsen er en af de syv dødssynder. Og i en verden som vores, hvor vi får fortalt, at vi som moderne kvinder kan blive, hvad vi vil, hvis bare vi vil det nok; hvor søstersind er på dagsordenen; hvor kvinder danner fællesskaber og bakker hinanden op og lader konkurrence vige for alliance, er misundelsen ikke just en følelse, vi går rundt og skilter med.
Men hvorfor er misundelsen så farlig og forbudt? Er den ikke blot en følelse som alle andre? Hvorfor skal den skjules og gemmes af vejen? Er man et dårligt og umoralsk menneske, hvis man indimellem har svært ved at mærke den helt oprigtige og ubetingede glæde på andres vegne? Eller har vi alle sammen prøvet at føle misundelse – også selvom vi ikke helt vil stå ved det?
I bogen deler forfatteren ud af sine egne erfaringer med den skamfulde følelse. Hun tager læse- ren med ind i de allermørkeste tanker, hvor misundelsens grimmeste væsen viser sig, og hvor det grønne monster ligger på lur, klar til at angribe. Hvor det ikke kun handler om at ønske sig noget, andre har, men også om at ønske, at andre slet ikke havde det.
Med afsæt i personlige fortællinger kommer bogen rundt om en lang række emner, der på forskellig vis har relation til misundelsen. Den behandler ensomhed, nederlag, mindreværdsfølelser og både små, store og afgørende begivenheder i livet, som alle har været med til at skabe grobund for skam, sammenligningssyge og svære følelser. Gennem kapitler, der omhandler alt fra hævnfølelser og vejninger hos skolesundhedsplejersken til økonomi, tyveri og polterabend-komplekser, tager bogen os med ind, hvor det gør allermest ondt. Men den sætter også spørgsmålstegn ved det forkerte i følelsen og insisterer på, at det ikke er misundelsen i sig selv, der er forkert, men derimod de reaktioner, omverdenen møder den med.
For hvad nu, hvis vi ikke gik og skulle gemme misundelsen af vejen, men i stedet turde tale om den og stå ved den? Hvad nu, hvis vores omverden ikke rynkede på næsen og vendte ryggen til, fordi misundelse er en grim ting, men derimod lod os tale om alt det svære og rummede og omfavnede os – også når vores følelser ikke var helt polerede? Var Snehvides stedmor virkelig så ond, som vi altid får fortalt? Eller var hun blot ensom, misforstået og et offer for samfundets ulidelige fokus på ungdom og skønhed? Og ville hun have handlet anderledes, hvis hun var blevet mødt med omsorg og forståelse, da hun første gang mærkede misundelsen gnave?
Om forfatteren
Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter født i 2010 – og så kender hun selv til misundelsen. I sin ungdom kæmpede hun med overspisninger og lavt selvværd, og hun har senere erfaret, hvordan misundelse ofte har hængt sammen med spiseforstyrrelsen, og hvordan det hele har næret hinanden: skammen, maden, misundelsen og selvværdet – og ikke mindst følelsen af at være helt forkert. Med Misundelse ønsker hun at sætte ord på den forbudte og ofte meget skamfulde følelse, som misundelse er, og at få den frem i lyset og blive noget, vi taler om. For hvis vi gemmer tingene af vejen, vil de kun vokse sig større indeni. Signe Nordstrand har tidligere skrevet bogen En overspisers bekendelser – hvad chokolade lærte mig om livet (2019) om sit liv med en spiseforstyrrelse.
