Kassia Førby Andersen
01. juli 2016
Jeg vil lige skrive, at bogen anbefales, til trods for det, jeg kommer til at skrive. Jeg erkender, at mange nok vil kunne lade sig underholde i høj grad af denne bog. Jeg er bare en meget kritisk boglæser, filmseer, osv. Jeg er meget detaljeorienteret. Jeg anerkender MV som debutant. Er glad for slægtsromaner, men lidt irriterede mig undervejs. Uddrag af kritikpunkter: På side 316 (i E-bogsudgaven er det den side). "Elias' pegefinger morede sig med at tegne mønstre på Lauras inderlår gennem hendes nederdel". Efter min mening kan den ikke more sig. Det kan ejermanden. Bogen er god, men springer rundt med løse ender. F.eks en brand, vi kan læse om, og før man får at vide, hvem der står bag branden+hvem der indirekte fik brandstifteren til at sætte brand til hotellet, kan man regne det ud. Dog intet mere om brandstifter decideret - f.eks savner jeg, at man hører, hvad der skete med den brandstifter - om familien så til ham, eller hvad der skete med ham. Bogen handler om familien, og nogle er blot "små bi-roller", men der mangler en slutning på nogle af de ting, forfatteren begynder på. Jeg sidder som læser med en følelse af, at der godt kunne komme en opfølgende 2'er. Der er Sofia og Laura, som er mor og datter. Læseren har set Laura beskrevet, som en person med mudrede øjne. Sådan har mor S's øjne aldrig været beskrevet, og alligevel på side 332 står der "De lignede hinanden, Sofia og Laura. I hvert fald af udseende. Samme smalle ansigt, samme spidse hage, samme brune øjne." Senere bliver L's øjne igen kaldt mudrede.
Derudover er der en del fejl med bindestreger, som f.eks på side 461, hvor der står "krud-trøg".
Victor, som er S's mand, fortæller en masse historier til sin kone, op gennem deres ægteskab. Man får at vide, at S sætter sig hos sin tidligere chef og skriver historierne ned igen, efter at det chartek, hun havde lavet tidligere, røg i den påsatte brand på deres hotel. Da hun så, som ældre, har skrevet næsten alle historier ned, mangler hun bare en enkelt. Hendes mand V begynder at fortælle den - det næste læseren erfarer er, at hun er død. Der mangler læser igen slutningen. Døde S lige efter V var færdig med historien - og derfor blev den ikke skrevet ned, eller? Senere i bogen, da V's barnebarn Marco er i færd med at forsøge at få skrevet en bog med sin bedstefars historier, får L, hans mor, chartekket udleveret med historierne. Så skal læser regne ud, at S overlevede efter historie var fortalt, fik skrevet den ned, og SÅ afleverede chartekket? Det kan være fint, at en læser eller seer skal tænke selv, men meget virker lidt uafsluttet. Nogle gange fortæller V en historie - over flere kapitler, men læser kommer ikke tilbage til, hvor V begyndte. Der mangler at blive samlet lidt op. På et tidspunkt, da L og hendes mand Esteban, som er stukket af, var unge, bad E L om at kæmpe - fordi han ofte kunne være mentalt fraværende, og lignende. Senere erfarer læseren, at E ikke er en god far og ægtemand, og Laura beder sin mand om at kæmpe. Igen bliver der så bare sprunget hen til, at han er væk. Læseren aner intet om, hvad der skete forud for det. Læseren kender Laura som en gæv pige - og senere får læseren godt nok at vide, at E bare var væk en dag, da hun kom hjem, men stadigvæk savner jeg, at man erfarede, om der var et skænderi, eller lignende - og hvad der så helt hundrede procent fik ham til at skride. Det kommer lidt, men lidt flere detaljer kunne have været fint. Læseren får ingen diskussion mellem dem, på det tidspunkt, serveret. Pludselig i løbet af bogen er han rejst væk, og er væk på 15. år. Det virker som et unaturligt break. Jeg vil, som først nævnt, gerne anmelde bogen. Det er godt klaret af en debutant, og jeg synes det er meget spændende, hvordan han er kommet frem til at skrive bogen, som han beskriver til allersidst, men som kritisk læser, så kan jeg godt blive lidt irriteret. Det er ikke en bog, hvor man bare lader sig underholde. Meget at holde styr på - mange personer, og så de der løse ender.