Bliv Medlem Returbøger Kundeservice

Alt til skolestart - se mere her

Bliv Plusmedlem  og få adgang til vores altid lave priser på bøger. Er du i tvivl? Så prøv første uge GRATIS og herefter automatisk fornyelse til 99kr/md. Afmeld når som helst og Plusfordelene stopper ved udgangen af din betalingsperiode.

Boganmeldelser fra Regitze

12 anmeldelser i alt, 0 i juli
1 2 >

af Regitze,
30. november 2016
Bogen har en lækker forside og en spændende beskrivelse, men jeg følte desværre ikke at den levede op til dem. Dagbogsformen forekom noget tung og jeg skulle igennem over halvdelen af bogen, før den fangede mig på trods af at det er et interessant emne. Først til sidst kommer man lidt mere ind på hovedpersonen, Jeanne, men selv der er der underlige spring i tiden og dagbogsnotater på et par sætninger, der ikke giver nogen mening. Særligt kom det bag på mig at der virker til at gå år imellem nogle optegnelserne til sidst. Det var ikke en bog for mig.

af Regitze,
10. oktober 2016
Har man læst andre af forfatterens titler, skal man ikke nødvendigvis antage, at denne er noget for én. For det første er det en ungdomsbog og af den slags, som jeg ikke umiddelbart ville anbefale til voksne, medmindre de læser ungdomsbøger i forvejen. Og for det andet kan man godt mærke at dette er hans første bog. Plottet som sådan er spændende, men sproget er trægt, gammeldags og klichefyldt. Om det er oversættelsen, eller bare sådan bogen er skrevet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg fangede mig selv i at hurtiglæse dele af bogen, simpelthen fordi sproget irriterede mig. Det er som om forfatteren vil for mange ting og ikke når at komme i dybden fx. med karaktererne og deres indbyrdes forhold og det går for stærkt til at jeg føler det er realistiske beskrivelser. Selvom plottet fangede mig og man som læser efterlades med løse ender, tror jeg næppe jeg kommer til at læse de næste to bind i serien. Så vil jeg hellere genlæse Vindens skygge af samme forfatter.

af Regitze,
8. september 2016
Linn Ullmann skriver helt utrolig godt i denne autofiktion, hvor det er svært at adskille det, hun selv oplevede som barn, og det der er fiktion. Vi møder i bogen tre personer, pigen, moren og faren og de er de vigtigste aktører i historien. Det er en fortælling om svigt og savn og kærlighed og alt det der forbliver usagt og de øjeblikke man for evigt mister. Linn Ullmanns skrivestil er sparsom og samtidig uhyre effektfuld. Jeg blev i hvert fald mest rørt af alt det hun ikke skrev, det der stod mellem linierne og flagrede usagt mellem personerne i bogen. Den er lidt lang og snørklet, og der springes fra nutid til fortid, fra minder til tanker til transkribering, så den kræver lidt af sin læser, men det er bare med at hænge på, for det er en virkelig god bog.

af Regitze,
5. maj 2016
SalatTøsens salatbog er fuld af årstidsopdelte salater, der lægger vægt på den gode smag og de bedste råvarer. Det er en bog til dem, der allerede spiser mange salater, men savner inspiration eller dem der har mod på at kaste sig ud i et lidt mere avanceret salateventyr. For selvom opskrifterne ikke nødvendigvis er komplicerede, så er der ofte mange delelementer og ting, der tager tid. Det er ikke lige salater man bare lige bakser sammen. Mette Løvbom bruger dem selv som stjernen i måltidet, men de kræver ofte lidt mere for at udgøre fyldestgørende måltider og der er da også angivet hvilken slags kød salaten vil gå godt sammen med. Opskrifterne er fulde af sjove og overraskende elementer som fx citroncreme, grøn granola og vaniljesyltet græskar og grøntsager som de fleste måske ikke normalt bruger, ligesom hende forkærlighed for kål også skinner igennem. Bagerst er der også en opsamling på de forskellige slags dressinger, drys, knas og sylt som Mette Løvbom bruger i sine salater og som man med fordel kan bruge i sine egne kreationer. Jeg savnede lidt noget enkelt og ukompliceret og for folk, der ikke på samme måde er vant til at lave salat som Mette Løvbom, så tror jeg man skal gøre en indsats for at det blive en vanesag med så omfattende salater. Men det er lækre opskrifter med flotte billeder og der er taget højde for alt hvad der skal til for at gøre salaten til en tilfredsstillende smagsoplevelse.
Madglad
(7)

af Regitze,
25. april 2016
Den nyeste kogebog fra Jane Faerber handler om hvordan man kan give madglæde videre til sit barn og hvordan kan undgå at få altfor kræsne børn. De indledende kapitler bygger på lige dele erfaringer som mor, videnskab og sund fornuft og kommer med en masse tips og tricks til, hvordan man kan få børn til at spise og smage på maden helt uden gråd og tvang. Og uden sukker. Selvom Jane Faerber skriver, at hun ikke har lavet bogen udfra LCHF-princippet, som hendes andre kogebøger er skrevet udfra, er det for en, der ikke spiser LCHF, svært at se. Der er væsentligt mere fedt i retterne end de fleste nok er vant til og flere grøntsager, ligesom der ingen pasta, kartofler eller almindeligt brød er i bogen. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting, men man skal være klar på, at opskrifterne kan være udfordrende. Ikke fordi de er svære eller ikke ser lækre ud, men fordi det kan være langt fra hverdagsmad for de fleste. Men opskrifterne er i det hele taget enkle og overskuelige og billederne appetitlige og flotte uden at det kammer over i perfekte madfotos. "Madglad" er et godt indspark i maddebatten og der er mange lækre opskrifter, som jeg ikke ville have overvejet at prøve før, men som jeg glæder mig til at gå i gang med. Jeg følte heller ikke at det kammede over i en usaglig prædiken, som det nogle gange godt kan med sådanne bøger. For Jane Faerber stoler i høj grad på at DU ved hvad der er bedst for din familie og at du tager det du kan bruge fra bogen og fx ændrer opskrifterne så de passer til jer. Det skal man huske at have in mente, når man læser opskrifterne. For selvom hun selv bruger grøntsagsnudler, så behøver du jo ikke.

af Regitze,
28. februar 2016
Der er ingen tvivl om, at Jesper Wamsler kan skrive, men alligevel er jeg ikke særlig begejstret over hans nyeste novellesamling. Novellerne virker unødigt lange og kører i det samme spor, så jeg faktisk nogle gange sad og kedede mig lidt. Menneskers ondskab, vold og mørke tanker er hovedtemaer, og jeg havde det lidt, som om jeg læste den samme historie igen og igen. Og så synes jeg langt fra at titelnovellen er den bedste. Lidt adspredelse i længde og stil havde klædt samlingens noveller. Jeg er ikke i tvivl om at Jesper Wamsler vil noget med sine noveller, da jeg var færdig med samlingen, havde jeg bare ikke helt fundet ud af hvad. Men han skriver godt, og det kan sagtens være, at jeg simpelthen bare ikke er målgruppen.

af Regitze,
28. januar 2016
Jeg læser ikke særlig tit bøger i denne genre fordi det simpelthen bliver for meget for mig. Også i denne bog måtte jeg skippe nogle af de vilde kærlighedserklæringer og "åh gud, tag mig" fordi jeg sidder og krummer tæer. Det bliver simpelthen en tand for karikeret til mig. Men selvom det bestemt ikke er den bedste bog i genren jeg har læst, så er det heller ikke den værste. Jeg var underholdt hele vejen igennem, sproget fungerer fint selvom dialogerne kammer over og man bliver grebet af karaktererne, selvom de måske er urealistiske. Alt i alt en helt ok bog fra genren.

af Regitze,
17. november 2015
Neil Gaiman har en særlig evne til at skabe verdener når han skriver. Jeg bliver altid suget helt ind i bogen i historien og det gjorde jeg også i Oceanet hvor grusvejen endte. Jeg kan godt lide den lidt særprægede titel, der allerede inden jeg åbnede bogen fortalte mig lidt om hvad jeg nu skulle læse. Andre har beskrevet plottet, så det vil jeg ikke gøre. Det er også svært at sige for meget om den, uden at røbe det hele. Men den er skrevet med en stor mængde fantasi og fantastiske elementer uden at historien bliver utroværdig. Denne bog er lidt anderledes end mange af hans andre bøger. Der er lidt mere alvor i. Den er lidt mere bittersød og handler i høj grad om valg og konsekvenser. Men den handler også om at der hele tiden sker ting, vi ikke kan styre. Om alt det, der ligger uden for vores kontrol og som vi bare må acceptere. Jeg kunne rigtig godt lide bogen, og det var som om den lå og lurede lidt under overfladen efter jeg havde læst den. Neil Gaiman kan sit håndværk. Er du fan, så læs den. Er du ikke fan, så giv den en chance. Den er som sagt anderledes end meget andet han har skrevet.

af Regitze,
13. oktober 2015
Jeg må indrømme at jeg blev ret skuffet over denne bog, specielt fordi at Will Grayson, Will Grayson som forfatteren skrev sammen med John Green, var jeg helt vild med. Hold me closer er den musical som Tiny Cooper skriver og opfører i Will Grayson, Will Grayson. Som i, at det her er en roman skrevet som musical med replikker, sangtekster og regibemærkninger etc. Musicalen handler om hvordan Tiny Cooper, high school student og ret kraftigt bygget, amerikansk fodboldspiller med løse håndled, finder ud af at han er bøsse og hans søgen efter kærligheden. Det er en sjov ide, men det fungerede bare ikke rigtigt for mig. Det blev kedeligt at læse i længden og jeg tog mig selv i at skimme replikkerne og sangene for at komme videre. Og det er alligevel nærmest hele bogen. Det bedste var de sidebemærkninger vi får fra Tiny cooper, hvor vi får lov til at mærke manden bag musicalen, men det var ikke nok til at gøre bogen spændende. Hvis man har læst Will Grayson, Will Grayson, så ved man i forvejen hvad der sker i Hold me closer, hvilket heller ikke øger spændingen. Ved på den anden side heller ikke hvorfor man skulle læse Hold me closer, hvis man ikke har læst Will Grayson, Will Grayson. Det kunne være en fed musical, men som bog fungerer det bare ikke rigtigt. Læs Will Grayson, Will Grayson i stedet for.

af Regitze,
16. september 2015
Den første onde mand er en ret finurlig og sjov bog. Vores fortæller er den lidt ynkelige middelaldrende Cheryl, der for det meste befinder sig i en verden af besættelse og fantasier. Ikke mindst af den seksuelle slags. Den ældre Phillip er først målet, men det ændrer sig da den smukke, men utilpassede Clee flytter ind hos hende. Deres forhold er mildest talt noget anstrengt i starten, da de to faktisk ikke kan udstå hinanden. Det ændrer sig dog i løbet af bogen på flere overraskende måder. Der står meget mellem linjerne i bogen og Cheryl virker til tider meget barnlig og naiv. Og hun er lidt af dørmåtte, men faktisk ikke så irriterende som hun lyder. Selvom jeg godt forstår kritikpunkterne af bogen, så må jeg sige at jeg ikke havde noget problem med at forstå hvornår der var tale om fantasi og virkelighed. Det sagt så er handlingen skæv og det er svært at gætte hvad der sker på den næste side. Og bogen er også tilpas sær til at den ikke er for alle. Men hvis det lyder interessant så prøv den, den er velskrevet.

Vores kunder elsker os!
Trustpilot 8,9
E-mærket
Du kan være tryg hos os - Vi er medlem af e-mærket!
Cxense Display