Cassandra er en samling af fem korte bøger, fem skildringer af verdens dans mellem udvikling og undergang. Hver bogs fortælling er sin egen brik i en kaotisk profeti, hvor selv fortællerens stemme er i afmagt. Lovsange kalder på Gud, et ukendeligt mørkt væsen, der dog har sit greb i alle livets voksende dele. Stemmen samler sig uformående mod en hadefuld overstadighed, hvor næring betyder gift og skabelse betyder destruktion. 

See Følge. Jeg kunde mumle saa mange varme Bjæff om det rige Skin, det gyldne Grums fran Solnedgangen, der kæles nedad i den graa Mark kaldet asfalt, mellem de polerte Mure.

Kund mumle saa mange Hvalpes vrede Bjæff imod Hals Trug Baandet over deres Skuldre. Gyldenvarmt.

Kunde mumle Skin Rige over det faldende Gyldne Sol ventende over Zootarnet, stillesagte førend Mørket kværker. Et Skin saaet Lyes af oss orange skumklart , Søjler aff Varme fra vores Bjæf, saa Rige stablet af sovende Hvalpes Bunke.

Kapitlerne omfatter en del forskellige genrer, og Cassandra har både spor af poesi, korttekst, prædiken, essayistik og profetiske syner. Hver tekst er opløst i et anakronistisk særsprog. Man rives ind og ud af et faux-kierkegaardsk dansk, panskandinavisk, oldgræsk og klange, der kun tilhører afgrundens støj.

Særsprogets stemme påkalder sin egen støj og selvmodsigelse. Bag den vævede tekst findes en psykologi, splittet ad mellem ungdomsminder, argumenter og rablerier. Denne "Cassandra" når næsten at fremkomme, men er forudbestemt til kollaps som alt andet i fortællingen, når stemmen flænses, brændes eller knuses.

Selve Cassandras bøger er fragmenter af denne stemme. Nogle handler om minderne før profetierne, andre fremmaner dystert had, andre fortæller om den uundgåelige undergang, nogle beskriver et magisk kollaps, der allerede er sket. Det er en bog af kontraster i kor, der kan læses forfra, bagfra, tilfældigt eller som opslagsværk.

Et særegent og dybt nødvendigt arbejde.