Medlemskabspriser

Dette er en gennemgang af årene 2010-2013, hvor Cavendish har nogle af sine med succesfulde år, hvor han oplever hele to holdskift og ikke mindst scorer den store private gevinst. Men vi er også med da det begynder at gå op for Mark, at han nok har sine bedste år bag sig, og hvad det gør ved ham. Bogen er velskrevet og levende, den fanger med det samme, og er meget svær at lægge fra sig - også i læsepauserne. Cavendish er uden tvivl tiden største sprinter, at han også er uset som cykelsportens enfant terrible er tydeligt for os, der har fulgt sporten i mange år, men denne åbenhjertige bog giver faktisk et billede, der er langt mere nuanceret. Der er en fyldig gennemgang af verdensmesterskabet i København, og en ligeså fyldig fortælling om, hvor meget arbejde der rent faktisk ligger bag. Det er års træning, materialeafprøvning og frem for alt det hårde arbejde for at sammensætte et vinderhold - for tag ikke fejl: Mark kunne ikke gøre det alene. Om noget er denne bog et smukt vidnesbyrd om, hvor betydningsfuldt holdet er. Mark er rigtig god til at rose holdkammerater og indmellem modstandere. Han er dog også manden, der konstant leder efter ydre påvirkninger når han fejler, men frem for alt fornemmer jeg at han ærlig, i befriende grad. Der er ligeledes et fyldigt afsnit om doping og Lance Armstrong. Nu er jeg faktisk temmelig træt af den voldsomme hetz mod cykelsporten, nuvel der er god grund til at holde øje med dem, men jeg synes det for længe siden er gået over gevind, og jeg er helt enig med Cavendish når han påviser de store forskelle på cykling og andre sportsgrene - det er grotesk. Ydermere er jeg helt enig i hans udsagn om, at nu må der tegnes en streg i sandet, vi må se fremad i stedet for tilbage og frem for alt er jeg enig i synspunktet om at vi kan få en ren sport. Cavendish beretter om bekendtskabet med Lance, vreden mod ham, og så begrunder han sine (manglende) udtalelser i pressen omkring doping. Yderst forståeligt og meget tiltalende - og hans generation skal ikke betale fortidens regninger. At Mark er one of a kind taler vist for sig selv, men denne bog giver et helt andet billede af mennesket bag de vilde ord og armbevægelser. Jeg kan sgu li knægten, når alt kommer til alt er han "bare" en stor blød knægt, der higer efter at gøre tingene godt nok og blive behandlet fair. Hans usikkerhed og indimellem vrede får så frit spil, det er så enten befriende eller belastende alt efter på hvilken side man befinder sig. Men frem for alt blev der sat en personlighed på Brian Holms store "knægt" og jeg forstår deres fællesskab bedre nu. Bogen er en sublim gennemgang af en sprinters forberedelser og løb, nu har jeg fulgt sporten i mange årtier, og selv om jeg glimrende kan læse et lead-out, fik jeg her en unik indføring i arbejdet omkring det. Som sagt, er holdet fuldkommen nødvendigt, og derfor bør mange flere ryttere roses for det store og uselviske job, Mark revser os fans, der vil have flere bjergetaper ( jo jeg er ramt) og faktisk ser jeg nu en smule anderledes på mit ønske. Jeg vil jo ikke af med de neglebidende spurter, og er faktisk også delvis enig i at bjergetaperne er blevet mere forudsigelige, men jeg vil satdig foretrække en bakket frem for en flad etape . Sorry Mark Alt i alt en must read for cykelfans, sammen med "Sportsdirektøren" af Brian Holm, er disse så absolut en nødvendighed i min optik. De giver to sider af samme sag, og da Cavendish er første bog jeg læser, som ikke handler om Tour vindere, er den på sin egen måde en original og meget læseværdig vinterbeskæftigelse.