Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderens mere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund, blandt andet helgenerne.

Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det er kun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået at blive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgener er de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.

Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har både nutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark.tal af de danske helgener, der bat udøve,ende, ke med hård hånd. I flere kirke findes der inskriptioner, hvor det hedder "m dem,

Alligevel er der også i dagens Danmark mange synlige spor efter helgenerne og en religiøs praksis, som nutidens protestantisme og ateisme for længst har nedskrevet og forsøgt at dekonstruere. I de fleste aviser er der en rubrik med dagens navn (en helgen!), ligesom vore højtider refererer til dem: Helligtrekongers aften, Mortens aften, Valborgsaften, Mikkelsdag. M.fl.  I det hele taget: Byerne og gaderne, vi gerne vil besøge, har næsten alle forbindelse til dem: Mariager, Maribo, Viborg, Nikolaj Plads,  Sankt Mogensgade osv.

Reformationen hældte dem ud af kirkerne, med ikke med hård hånd. Den dag i dag findes i flere kirker inskriptioner, hvor der står ”Helgener skal æres, men ikke tilbedes.”

Erling Agergaards forfatterskab omfatter en række bøger om kirkehistoriske og ikonografiske emner. Bogen er rigt illustreret.