De fleste erotiske bøger er gravalvorlige. Det er trilogien Stænderne ikke. Med grotesk og ofte sort humor behandler den erotik gennem århundreder. I første bind tumlede en greve sig i Østpreussen i 1700-tallet. I andet bind drog en missionær til Stillehavet i 1800-tallet. I det afsluttende bind - "Direktøren" - skaber en fattig dreng sig et imperium i 1900-tallet, fra trediverne og frem til tresserne.
Første bind var skrevet i en lystig og overgiven fortællestil, andet bind som en traktat fra en missionsselskab og tredje bind i den booster-stil, der var typisk for den fremstormende kapitalisme i 1900-tallets første halvdel.
"Direktøren" begynder således:
"Ofte hænder det, at unge mennesker kommer til mig og spørger mig, hvad der er hemmeligheden bag min succes.
- Herr Holm, siger de gerne, De har jo selv fortalt, hvorledes De er en self-made-man. De startede Deres karriere uden formue eller indflydelse. Og alligevel sidder De i dag i spidsen for et verdensomspændende handelsimperium. Jeg ville gerne lære af Deres eksempel, og jeg er ikke bange for at smøge ærmerne op og tage fat, blot jeg har en chance for at nå frem til et lykkeligt slutresultat. Kan De ikke fortælle lidt om, hvorledes De selv er nået så langt som De er?
Når dette spørgsmål stilles mig, sætter jeg mig gerne til rette i min skrivebordsstol, ser med sympati på det unge menneske, tænder en frisk cigar og siger til ham:
- Min hemmelighed er såre simpel. Den hedder: Never give up. Og også: Try, try, and try again.
Og jeg klapper den unge mand på skulderen og ønsker ham lykke til. Når den unge mand så atter er gået ud af mit kontor, hænder det undertiden, at jeg for en kort stund afbryder dagens travle arbejde, læner mig tilbage, lukker øjnene og stiller mig selv det samme spørgsmål: Hvorledes er det egentlig gået til, at jeg - den fattige Nørrebrodreng - er blevet rig og berømt - en mand hvis navn er kendt i hele den frie verden?
Og spredte erindringsbilleder dukker op for mine øjne. Tilsammen danner de en mosaik, som jeg kunne kalde Æventyret om mit live. For det er virkelig et moderne æventyr; æventyret om hvordan gåpåmod og handlekraft belønnes.
Nu, da jeg er i mit livs eftermiddag, vil det derfor måske være naturligt, om jeg sætter mig for at berette dette æventyr, at fortælle om den både snoede og stejle vej, der har ført mig til rigdommens solbeskinnede tinder.
Hvis disse få og upretentiøse sider kan opmuntre en og anden til at overvinde den dorske lade-stå-til-mentalitet, der desværre er så udbredt blandt ungdommen i ”velfærds-paradiset« Danmark, og tage fat, vil jeg føle mig rigt belønnet."