I
En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang.
I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden.
En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt.
Uddrag af bogen
Fogeden trommer med fingerspidserne på bordet: – Ja ja, men det er jo en farlig masse penge til en umyndig.
Prås vælger at overhøre bemærkningen om sit sociale stade, men ordene masse penge får ham til at spørge:
– Har min lillesøster fået sin andel?
Det er nu tydeligt for ham, at fogeden bliver overrasket: – Din lillesøster. Hvor er hun?
– Hun er i pleje hos noget af Bedstes familie i Randers.
– Det kender jeg ikke noget til, er svaret.
Prås hiver langmodigheden frem: – Manden arbejder, som jeg forstod det, på Randers handskefabrik. Prås overvejer et øjeblik, men kan ikke dy sig: – Det er altså hos gode borgere.
– Det må være før min tid.
Prås ved, at han nu er færd med at høste det første kryds i bogen: – Kan man spørge hos amtmanden i Viborg? Fogeden bliver optaget af sit eget personlige regnebræt: Der er altid nogle plusser og altid de djævelske minusser og efter at have afsluttet sit regnskab med det enkle, at alle beslutninger kan trækkes i halen, får fogeden en åbenbaring: – Vi behøver ikke gå så langt som til Viborg. Herredsfogeden har sikkert papirerne.
Om forfatteren
Ole Celert Holmstrøm er født 1940 i Virum. Barndom i Stockholm og positive ungdomsår i Nykøbing Mors. Uddannet som håndbogbinder. Derefter 2 år ved forsvaret. De følgende dårlige tider gav mange jobskift: chauffør, reklametegner etc. Fra slutfirserne faglærer i AMU (eksamen i voksenpædagogik). Sidste arbejdsår som flygtningevejleder i Brøndby, Køge og Ishøj.
