Forfatteren skriver: Bogen handler om mit liv med skizofreni. Jeg fortæller om min barndom, som bar præg af mobning, et seksuelt overgreb og følelsen af, at jeg ikke passede ind blandt de andre børn. Jeg fortæller om mit liv før og efter, jeg fik diagnosen. Jeg fortæller om mine stemmer i hovedet, mine hallucinationer, mine angstanfald og mit storhedsvanvid. Jeg kommer også ind på, hvordan jeg har håndteret sygdommen på godt og ondt. Jeg fortæller lidt om min familie og kæreste, og hvordan de har støttet mig fra dag et. Dette er min fortælling, og jeg håber, den kan hjælpe nogen med at forstå, hvad skizofreni er, og hvad det gør ved en. Uddrag af bogen ”Jeg vidste ikke bedre, så for det meste lyttede jeg til ham. Hans udseende er nok det mest ulækre, jeg har set. Han har langt, sort, fedtet hår, helt røde øjne, hugtænder, og så er han ligbleg.” ”Det var så slemt, at jeg var sikker på, at jeg skulle dø den aften. Jeg var sikker på, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle miste kontrollen og slå mig selv ihjel. På det tidspunkt havde jeg også selvmords­tanker, for jeg kunne virkelig ikke holde det ud. Alle de stemmer, al den angst og hallucinationerne – det hele ramte mig.” ”Han var meget høj og havde rigtig lange arme, hans øjne var hvide, hans hud faldt af, og han havde ingen kæbe.” Om forfatteren Jessica Kruse Jespersen er født 1995 i Kolding, men bor nu sammen med sin kæreste langt ude på landet mellem Skive og Viborg. Hun er i praktik en gang om ugen som en del af arbejdsprøvning, i håb om at hun kan få sin førtidspension.