Yrsa Sigurdardóttir er en islandsk forfatter, der både skriver børnebøger og krimier og selvom der – selvsagt - er en anelse langt mellem at læse børnebøger og krimier - så mestrer hun adskillelsen glimrende – der er intet 'børnebogsagtigt' over hendes krimier!   "Hævn" er den anden selvstændige bog i serien om makkerparret Huldar og Freyja – efterforskeren og børnepsykologen. Selvom makkerpar måske er så meget sagt, da stemningen mellem de to ikke er særlig prangende i denne bog, som følge af de begivenheder seriens første bog, "DNA", præsenterer os for.    I denne anden bog i serien, "Hævn", forsvinder en lille pige på vej hjem fra skole. En skole graver en tidskapsel op indeholdende en besked, der er svær at sidde overhørig - politiet bliver tilkaldt og inddraget og samtidig finder der en række grufulde begivenheder sted. Hvilke begivenheder hænger sammen med hvilke? Huldar, som er efterforskningsleder i seriens første bog, "DNA", er nu degraderet til almindelig efterforsker og mildest talt ikke særlig populær i politistyrken efter at have forkludret den mordefterforskning, der er omdrejningspunktet i forrige bog. Meget lig Huldar er Freyja ligeledes degraderet fra leder af "Børnenes hus" til menig psykolog, grundet omstændigheder vi møder i "DNA". Hun har stadig sin arbejdsplads på "Børnenes hus" og må affinde sig med sin nye position. Hvor Huldar ikke savner sit job som leder synderligt, deler Freyja ikke den samme ligegyldighed og da omstændigheder i handlingen i "Hævn" tvinger parret sammen atter engang, er det med noget blandende følelser fra Freyjas side.  På trods af gammelt nag personerne i blandt og deres forhistorier kan nye læsere sagtens springe på her ved bog 2.  Jeg var ikke ovenud begejstret for den første bog i serien og var derfor en smule forudindtaget, inden jeg stiftede bekendtskab med "Hævn". Jeg kunne godt mærke, at den forudindtagethed var lidt svær at ryste af mig og mit indtryk halvvejs i bogen er også, at handlingen er lidt langsommelig og at der bliver brugt meget krudt på at flagre rundt i handlingen og efterforskningen, før vi havner på rette vej. Min tanke på det tidspunkt er; om det mon er muligt at give de mange stikveje mening og binde handlingen sammen til sidst? Og til disse spørgsmål må jeg med lidt røde kinder erkende, at det formår Yrsa Sigurdardóttir til fulde. "Hævn" har bestemt ikke fortjent, at jeg sidder her og omtaler denne glimrende bog lunkent. Plottet er snedigt og gennemtænkt og jeg elsker en krimi, hvor jeg helt til sidste side stadig bliver overrasket over de drejninger historien tager. Begivenhederne er opfindsomme og gennemtænkte - dog tenderer beskrivelserne indimellem en anelse til den makabre side.   Sproget glider let og elegant og når man lige har vænnet sig til de islandske navne og stavemåder, er det ingen sag at blive fanget i historien – og fanget blev jeg! Selv efter at jeg havde lukket bogen og sagt til farvel til Huldar og Freyja, blev historien ved med at rumstere i mig og den flagren rundt ud af stikveje i handlingen, som jeg omtaler længere oppe, gav pludselig god mening. "Hævn" er et spændende bekendtskab, som ender på 4 ud af 5 stjerner.