Skole og familie skal samarbejde mere og bedre. Det er alle enige om. Alligevel går det ikke altid sådan. Forældre bliver ofte skuffede over det, der opleves som skolens manglende lydhørhed. Og lærere ser forældresamarbejdet som præget af forældrenes manglende engagement, egocentriske fokus på eget barn og manglende ansvar over for fællesskabet. Hvorfor er det sådan? Hvordan kan det være trods mange års bestræbelser på udvikling af samarbejdet? I "Har vi en aftale?" analyseres de muligheds- og umulighedsbetingelser, som former møder og samtaler mellem forældre og skolens professionelle i dag. Der ses på de forventninger, som ledelse, lærere og forældre har til hinanden. Der ses på det sprog, de udvikler om hinanden. Og der gås i dybden med en række af de samarbejdsteknologier, som benyttes i dag, herunder skole-hjem-samtalen, familieklassen, samtalen på kontoret, træning af den vanskelige samtale samt spil om forældreansvar. Bogen indledes med historiske studier af skole-hjem-samarbejdets diskursive udvikling, herunder hvordan opfattelsen af formålet med samarbejdet er ændret gennem de sidste 100 år. Dernæst analyseres en række konkrete møder og samtaler med afsæt i observationer, interview og konceptbeskrivelser. Bogen kommer på den måde hele vejen rundt om skole-hjemsamarbejdets mange facetter og brydninger. Bogen udpeger en række dilemmaer og paradokser, som præger dagens skole-hjem-samarbejde. Uden at løfte moralske pegefingre vises det, hvordan skolen i dag er afhængig af familien, samtidig med at familien ikke tildeles et selvstændigt sted at tale fra. Familien opfordres til at tage ansvar, men på skolens præmisser. Et af bogens budskaber er, at skal man håndtere de aktuelle dilemmaer og paradokser, må man komme ud over det idealiserede samarbejde.