I begyndelsen var det de unges musik. Men de unge blev ældre, og snart lyttede far, bedstefar og sønnike til de samme sange og kunstnere. For de fleste af os har rockmusikken været lydsporet til vores liv. Men den har været mere end det, skriver historikeren Thorkil Smitt. Populærmusikken har været med til forme vores historie, og i bogen ’Historien rocker’ viser han hvordan. ’I’m black and I’m proud’ Elvis Presley skrev aldrig selv en sang, og dem, han sang, havde sjældent noget politisk budskab. Alligevel fik den unge Presley med sine ’farlige’ hoftebevægelser og sin voldsomme gennemslagskraft enorm betydning for fremvæksten af den ungdomskultur, som blev en forandrende kraft i den vestlige verden i 1960’erne. James Brown fik den halve verden til at svede på dansegulvet. I de flestes ører skabte han ufarlig disco, men hans 1968-hit ’Say it loud: I’m black and I’m proud’ har fået generationer af sorte amerikanere til at ranke ryggen. Wind of Change ’Historien rocker’ bringer masser af sådanne eksempler, mens den underholdende fører os igennem populærmusikkens historie fra 1950’erne til i dag. Musikkens betydning for hippiegenerationen, studenteroprøret og protesterne, der i sidste ende bragte Vietnam-krigen til afslutning, får i sagens natur et centralt kapitel. I 1970’erne blev rocken mainstream og efterhånden kommercialiseret til det ligegyldige, men på forunderlig vis formår den alligevel til stadighed at forny sig. Da Sovjetunionen bryder sammen og Muren falder, sker det til tonerne af The Scorpions og deres hit ’Wind of Change’. Og da det arabiske forår tyve år senere skyller hen over Nordafrika og Mellemøsten, er det de unge arabiske rappere, der sætter ord på kritikken mod magthaverne og sætter folket i brand. Verdens historie – og vores Vi kommer naturligvis også rundt om den hjemlige musikscene – fra Peter Belli og Skousen & Ingemann til Natasja og Volbeat. Vi er med, da punken kommer til Danmark – og da Outlandish lægger vredt fra land. Selv om forfatteren selv havde sine musikalske rødder i tresser-rocken, er han mindst lige så velorienteret om den nyere musikscene. Og hele tiden trækker han det historiske perspektiv op. Som når Simon Kvamm og Nephew går i clinch med Lars Hedegaard – og når Nicoline rapper kønskampen ajour i ”Sut min klit”. Rockens historie er også Verdens historie. Og den er Vores historie!