Tænkningens for-gængere

Midt i verdensnattens mørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, vi endnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger, giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sin helhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt det værende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdags instrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sproget er værens hus”.

“Hvorfor digtere i trange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggers forelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkes død – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optager Martin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere på jorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere? viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne.

Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Denne tekst er relevant for alle, der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.

Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvende århundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøring med hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål om væren, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid, der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere i forfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten og teknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkning og digtning, der er i centrum.