Lisa går i sjette klasse og er 12 år. Hendes bedste og eneste veninde hedder Nova og er et år ældre. Lisa og Nova har fået lov til at være prøvemedlemmer i den hemmelige klub Rappen, som Lisas storesøster Anna på fjorten også er medlem af, og hvor den seje og flotte Nadja er formand. Men for at blive endegyldige medlemmer skal de bestå tre prøver, som ikke er helt ufarlige, i hvert fald ikke for Lisa. Egentlig har Lisa ikke rigtig lyst til at være med i klubben, men Nova vil rigtig gerne hænge ud med de ældre piger, gå med makeup og tale om fyre, og Lisa vil bare gerne være sammen med Nova. Det sætter de to pigers venskab på en hård prøve og får Lisa til at tænke over sine egne meninger og ønsker og ikke mindst over hendes forhold til Nova. Er hun småforelsket i Nova, som hendes storesøster antyder, eller er hun i virkeligheden lidt forelsket i Novas ven Simeon, som er helt sin egen, men også genert og kejtet? Midt i al usikkerheden skal Lisa også forholde sig til sin humørsyge teenagesøster og sine forældre, der aldrig har styr på aftensmaden og har travlt med deres jobs. Nej, det er ikke let at være 12 år. Jeg lukker mine øjne og ønsker er en bog om venskab og usikkerhed, og om de tanker om kærlighed og misundelse, der dukker op, når man er 12 år og på vej til at blive teenager. Men det er også en bog om lykken i at have et stærkt venskab og en tæt familie. Gennem en vinter følger vi Lisa og hendes familie, hjemme og i skolen. Hendes tanker om stort og småt i hverdagen gør, at man kommer tæt ind på livet af en stærk og klog pige, der på trods af sin usikkerhed, ikke lader sig styre af andre. Moa-Lina Croall er musiker og fuldtidsforfatter. Hun debuterede med voksenromanen Sen tager vi Berlin (2006) og i 2009 kom hendes første børnebog Det er mig, der er Lisa, som udkom på dansk i 2013. Jeg lukker mine øjne og ønsker er en fritstående fortsættelse af 'Det er mig, der er Lisa'. ”Jeg lukker øjnene og ønsker” - anmeldelse: Sidste år udkom den lille fine børneroman ”Det er mig, der er Lisa”, der er skrevet af Moa-Lina Croall (f. 1982). Nu er den selvstændige fortsættelse ”Jeg lukker øjnene og ønsker” udkommet på ABC Forlag. I anmeldelsen af ”Det er mig, der er Lisa” skrev jeg bl.a.: ”Forfatteren Moa-Lina Croall giver læseren en storartet indsigt i en lille 10-årig piges sind, og man fornemmer virkelig hendes ubodelige ensomhed, når man læser. Det er strålende kunst for børn og andre ubefæstede sjæle!” Også ”Jeg lukker øjnene og ønsker” er en roman, der rager ganske pænt op over daglig vande – for nu at sige det på underspillet jysk. Jeg har virkelig nydt at læse mere om Lisa, denne fine, lille figur, der er skabt af den svenske forfatter og musiker Moa-Lina Croall. Det må piger i præpuberteten altså også kunne nyde! Lisas ret bitchede og humørsyge storesøster Anna på fjorten er medlem af den hemmelige klub Rappen, hvor hun er sammen med en række jævnaldrende kammerater. Via en optagelsesprøve, der bl.a. går ud på at stjæle ting & sager i forretninger, får Lisa og den et år ældre Nova mulighed for at blive medlemmer af Rappen. Vi følger Lisa og hendes familie igennem en lang vinter, og man kommer virkelig tæt på Lisa, på hendes tanker om stort og småt, og hun fremstår som en klog og – i hvert fald inderst inde – stærk pige, der har både samvittighed og rygrad, og som har det virkelig svært med de grænseoverskridende handlinger, hun må igennem for at kunne blive optaget i Rappen. Det essentielle i romanen er imidlertid venskabet mellem Nova, cirkuspigen, der overvintrer i byen, og Lisa. Det er tæt på betagelse, men det får de to piger i en central scene snakket godt igennem. Med andre ord kommer Lisa ud af busken, ud af ensomheden og tvivlen og får sat ord på sine følelser. Det er fornemt beskrevet af Moa-Lina Croall. PS: Kirsten Raagaard har igen, igen... tegnet en formidabel forsideillustration! Bøger til unge: Roman til piger fra 10 år Tolvårige Lisa og hendes bedste veninde Nova vil frygteligt gerne være med i den hemmelige gruppe Rappen, der bliver styret af skolens sejeste pige Nadja. Men alle de andre i gruppen er meget ældre, og det er slet ikke nemt at blive medlem. Som en første prøve skal Lisa og Nova skaffe tre poser chips, slik for hundrede kroner og to store flasker cola. Men hvordan gør man det, når man ikke har flere lommepenge? Og hvad er det i det hele taget med den gruppe? Bogen er en fritstående fortsættelse af Det er mig, der er Lisa. Oversat af Susanne Vebel.