Kallundborgs Krønike udkom første gang i Knud Lyne Rahbeks og Christen H. Prams tidsskrift Minerva i august 1786 . Baggesen udgav den under det fiktive forfatternavn Simon Simonsen. Versfortællingen handler om en borgmester i byen Kalundborg, som har meget svært ved at falde i søvn. For at underholde sig under sin søvnløshed får borgmesteren sin kone til at læse op af den såkaldte Kallundborgs Krønike . Da borgmesteren hører historien om en tyv, der bliver hængt to gange, tror han fejlagtigt, at historien er en parodi over ham selv. I arrigskab kræver han derfor bogen konfiskeret og brændt, og han forlanger, at der genindføres censur i Kalundborg, hvor der ellers havde været trykkefrihed. Baggesens satiriske fortælling har flere ligheder med Ludvig Holbergs komiske helte digt Peder Paars ( 1719 - 1720 ) , men det er samtidig en meget aktuel sk ildring af den politiske tilstand i slutningen af 1700 -tallet . I 1770 indførtes der trykkefrihed i Danmark, og det fik udgivelsen af alle publikationer til at eksplodere . Allerede i 1772 begyndte regeringen at indskrænke trykke - og ytringsfriheden i landet, og derfor blev trykkefrihed og censur store debatemner ikke alene i 1770’erne, men også i 1780’erne og 1790’erne. Fremfor at beskrive landets samlede historie, har Baggesen henlagt sin fortælling til provinsen Kalundborg. Her er livet blomstret gevaldigt op, efter der er blevet indført trykkefrihed , og censuren er blevet afskaffet. Byen oplever imidlertid både kulturel og økonomisk nedgang , da man vælger at genindføre censur . Selvom Baggesen ikke skriver det direkte, så er læseren ikke i tvivl om på hvilken side i debatten, forfatteren står. Versfortællingen gav mærkeligt nok ikke anledning til nogle trykkefrihedssager mod Baggesen, men værket var et vigtigt kritisk indlæg i debatterne om ytringsfrihed og censur i samtiden. (Bakkehusmuseet)