Telefonen ringer hjemme hos den catalanske forfatter, i røret lyder en indladende kvindestemme, der, på vegne af et irsk ægtepar, Hr. og Fru MacGuffin, vil invitere forfatteren på middag. De har et uimodståeligt tilbud, fortæller kvinden; de vil afsløre selveste universets mysterium for ham.
Forfatteren takker tøvende ja, vel vidende at det naturligvis er en spøg. Til middagen dukker ægteparret MacGuffin ikke op, men i stedet en ung kvinde, der inviterer forfatteren til at deltage i Documenta 13, den største og mest eftertragtede internationale udstilling for samtidskunst, der afholdes hvert femte år i Kassel. Forfatteren er begejstret. Han har i årevis drømt om at blive anerkendt af avantgardekunstnerne, som en af deres. Der er bare den hage ved det, at hans rolle i udstillingen er at være en installation; han skal sidde på en kinesisk restaurant i udkanten af byen og skrive. Under sine lange gåture i Kassel bliver forfatteren, til sin egen overraskelse, overvældet af energi og optimisme, og ikke det sædvanlige tungsind, der plejer at ramme ham sidst på dagen. Det er kunstens spontane og fantasifulde svar på tilværelsens tristesse. Temaet for Documenta 13 er Kollaps og Resitution, et tema, der både indrammer byen Kassel, der under Anden verdenskrig var centrum for Nazitysklands våbenindustri, og derfor blev så godt som udslettet i slutningen af krigen. Men temaet omkranser også forfatterens ugelange ophold i byen, hans oplevelse af - og forhold til avantgardekunsten, og i sidste ende til sit eget forfatterskab.