Lejrbål skildrer fire personers ophold i den vesttyske optagelseslejr Marienfelde, hvor personer, der var rejst ud eller flygtet fra Østtyskland, i 1970’erne blev anbragt, mens de vestlige myndigheder undersøgte deres sag. Der er Nelly Senff, hvis mand er død under gådefulde omstændigheder i Øst, der er den frikøbte skuespiller Hans Pischke, som efter to år stadig opholder sig i lejren, der er den ældre polske kvinde Krystyna, der har solgt sin cello for, at hendes syge bror kan blive behandlet i Vest, og der er amerikaneren John Bird, der arbejder for CIA som forhørsleder. I lejrens ingenmandsland krydser disse fire personers veje sig kortvarigt, på det kritiske og højspændte tidspunkt i den enkeltes historie, hvor fortiden er forsvundet og fremtiden endnu ikke synlig. Lejrbål er en roman om mennesker, der med store personlige omkostninger har overskredet en grænse i deres længsel efter et mere autentisk liv. Romanen viser, hvordan disse mennesker efter overskridelsen af den konkrete grænse mellem øst og vest hensættes i et fysisk og mentalt rum præget af helt andre, mere subtile og derfor svært overskridelige grænser. Opbruddet til vest er for romanens personer forbundet med drømmen om et liv i frihed, men opholdet i lejren og mødet med den vestlige virkelighed ribber dem for det håb, der var drivkraften i opbruddet.

Romanen Lagerfeuer, 2003, fik en flot modtagelse af kritikerne og blev hendes gennembrudsroman.

Julia Franck blev født 1970 i Øst-Berlin. I 1978 fik familien udrejsetilladelse til Vesttyskland. Hun debuterede under stor opmærksomhed med romanen "Der neue Koch" i 1997. Herefter kom romanen "Liebediener", 1999, og novellesamlingen "Bauchlandung", 2000. Julia Franck har modtaget flere priser for sit forfatterskab, bl.a. Ingeborg Bachmann-prisen.