Kassia Førby Andersen
20. september 2015
Jeg var betænkelig ved at skulle læse thriller, men har erfaret, at det ikke er så voldsomt, som i film - og så alligevel. Denne bog endte jeg med at blive suget ind i/leve mig ind i.
I starten syntes den er en smule langtrukken, men den var pludselig slut, før jeg vidste af det.
Jeg vil kalde den en pageturner.
Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og jeg blev meget trist over, at jeg skal vente på anden del, som skulle komme i 2016.
Det er helt sikkert, at jeg gerne vil læse og anmelde 2'eren, når den kommer.
Det er jeg-fortæller. . Det starter med transskribering af dele af interview, før hvert kapitel.
Nogle gange kan det virke forvirrende - lidt ligesom en serie, hvor der står "fortsættes næste gang", men her fortsættes det ikke. Det kan virke brat, at transskriberingen slutter.
Martin Brenner er hovedpersonen og er jurist, som har et firma sammen med sin ekskæreste Lucy, som han ikke er i forhold med mere, men de er såkaldte friends with benefits - troede han.
Han er lidt af en skørtejæger, og jeg som feminist blev enormt provokeret over hans tilgang til kvinder. Han er arrogant, og ser på kvinder som et stykke kød. Der er noget narcissistisk kærlighed over det. Det er ikke om, hvad han kan give dem, men hvad de kan give ham - og alligevel kan han ikke altid helt være helt narcissistisk, så han er totalt ligeglad med Lucy, for eksempel.
Man kan ikke lade være med, at have noget medfølelse med ham bogen igennem. Han søger en del bekræftelse, fordi han har en mor, som har været alkoholiker i hans barndom - fordi hans far aldrig kom til Sverige og boede med hende og sin søn.
Han opsøger faderen i Texas, USA, og det er mildest talt en fuser. Han skuffer ham på alle måder - og sønnen ender alligevel med at tage derover flere gange, samt være politibetjent derovre.
Vi hører om en dag, hvor en påstået bror til en påstået seriemorder kommer ind på hans kontor, fordi Martin har sagt i radioen, at en drømmesag for ham ville have været Sara Tells (også kaldet Sara Texas) - og nu må han rense hendes navn, selv om hun har begået selvmord. Det viser sig, at der er en masse løse ender, og noget der virker mærkeligt. Broderen er imidlertid noget excentrisk, og Martin er meget i tvivl, hvorvidt han skal hoppe på den eller ej. Det ender så med at han tager sagen, men han drager ofte forhastede konklusioner, og der sker en masse forviklinger.
Blandt andet står Martin nu selv i spotlyset, anklaget for mord, fordi han havde haft fat i en veninde til Sara og noget familie. Saras veninde fra Texas, Jenny, er blevet kørt over, på vej over et fodgængerfelt midt om natten i Stockholm (hvor en stor del af bogen udspiller sig), og omtrent samtidig bliver Saras bror også. Hermed er Martin på anklagebænken - selv om han mente at have et vandtæt alibi. Hans søster og svoger døde nemlig i en flyulykke og efterlod sig en datter, Belle, som så er faldet og har brækket armen, samt andre skader, så han har været sammen med hende på hospitalet. Hvad der gør, at hans alibi ikke er helt vandtæt alligevel, er at en nattevagt på hospitalet opdager, at han er gået ud (det må man ikke), og lukker ham ind igen - men der er ikke andre, der ellers kan bekræfte, at han har været på hospitalet, og ikke har været det.
Han indser, at han må tage til Texas for at rede trådene ud, selv om han hele tiden havde forsvoret, at han ikke ville tage dertil, da sagen kun blev taget af interesse, og ikke for penge. Imens garderer han sig med en mafiaboss, som skylder ham en tjeneste, fordi Belle skal i sikkerhed. Det kommer hun hos sin farmor og farfar i en ø i Skærgården, så langt så godt, og mafiabossen skal sørge for, at hun er tryg der.
Jeg vil meget anbefale bogen - men ikke uden at man også læser Mios blues (som jeg klart nok ikke har læst endnu). Jeg blev lidt træt af alt det med knepperi hele tiden - det fyldte meget, på nogle mærkelige tidspunkter. En god bog, som bringer en masse følelser op i én - på hele registret.