Der er ingen grænser, når først talen falder på kærlighed og menneskets storsind. Bogen følger en vingestækket fugl, der har mistet erindringen om sin fortid. Han snubler ind i sin fremtid og får ved skæbnens gunst følge af mennesker, der ikke viger tilbage for hans særprægede handicap. Der udvikler sig i hans nærhed kærlighed langt over normen, og bogen er en hyldest til denne menneskets smukkeste egenskab: evnen til uden grænser at acceptere og elske. Manden Thomas kommer fra en togulykke i Slovakiet under farverige omstændigheder tilbage til Danmark. Da han har fundet fodfæste, tager han tilbage og henter i Slovakiet en ung kvinde og giver hende en fremtid i Danmark. På den tur, der oprindeligt var en storsindet handling for at give et andet menneske en rimelig tilværelse, møder han selv kærligheden, som han aldrig havde erkendt i sit liv før togulykken i Slovakiet. Dette skal give ham hans helt egen fremtid. Uddrag af bogen Marika lagde hovedet på skrå og slap ikke hans øjne. Hun udstrålede forbavselse og også nogle andre følelser, han ikke helt kunne definere. Længe sad de sådan som to stenstøtter, og først da Pjevsen gav en lille glad lyd fra sig, drejede de ansigtet væk fra hinanden, men blev siddende tæt, tæt sammen med arme og hænder hvilende på hinanden. Da hun rettede sig op og trak vejret dybt ind, gav det et sæt i ham. Hendes ene hånd forvildede sig op til hans ansigt, og han mærkede, at hun strøg hen over hans øjenbryn, mund og kinder for derefter at rode forsigtigt i hans næsten tørre hår. Han bøjede sig spørgende forover og stirrede hende ind i ansigtet igen, og hun brød langsomt ud i et af sine store hæmningsløse smil, hvor hun mindede ham om Pjevsen. ”Du er min ægteviede mand, og mine børn er dine børn, og du må gerne bestemme, hvor og hvordan vi alle sammen skal bo. Vi skal aldrig skilles, og vi vil være fælles om alle ting og stå last og brast.” Om forfatteren Når en pensionist runder et skarpt hjørne, forstår hun måske pludseligt, at kærlighed er mere end passion og kærtegn. Hun ser i bagklogskabens klare lys, at det var tolerance og nænsomhed, der bar hende ud af moradset og sikrede hende en smuk og stabil fremtid. Og derfor skrev hun denne bog.