Ole Jauch kalder sig billedkunstner og kunstfotograf og arbejder primært med det analoge fotografi som udgangspunkt for hans forskellige kunstneriske udtryk. Uanset hvilken retning disse udtryk bevæger sig, er der en rød tråd, der handler om tid og Tiden. Der fokuseres på tid i bred forstand. Fra en teknisk vinkel og en del af udtrykket til Tid som et filosofiske begreb.

MANDØ bogen er ingen undtagelse. Her handler det igen om Tiden og Ole har gennem sit enorme billedmateriale, fra Mandø, nøje udvalgt en række af tidløse billeder og udtryk til at beskrive og gengive de tilstande der er oplevet gennem mange ophold på Mandø.

I forordet skrives der:

Gennem min tid på Mandø fandt jeg tiden, og i mit møde med Mandø fandt jeg en frekvens til at gengive tiden som motiv og udtryk.

Bogen handler derfor langt mere om tid end et specifikt sted, uagtet at stedet er motivatoren for udtrykket. Det er gennem mine ophold på øen blevet klart for mig, at Tid er omdrejningspunktet.
Dermed blev Mandø frekvensen for Tid.

Jeg gør mig ofte tanker om mine motiver og oplever, at med tiden bliver motivet i sig selv mindre væsentligt, samtidig med at det bliver mere vigtigt. Som en frekvens til formidling af tilstande, følelser og tanker. Dermed forbliver motivet vigtigt og væsentligt. Motivet løfter og bærer den tilstand, jeg ønsker at formidle. Denne dualitet er gennemgående.
Jeg har valgt at betragte Mandø gennem mine kameraer og udtrykke mit Mandø gennem mine billeder. Det er der kommet denne bog ud af.

Mandø var det sted, hvor jeg fandt tiden og det stille liv. Den tid og det liv, de fleste af os har allermest af i livet.

Mandø fandt mig, og jeg fandt tiden.

Denne bog handler om Tid og Tiden og er tilegnet Mandø.