Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum udlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gøre i det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud med fortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber med andre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausal bevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand at præsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det så betyde at udstille fremtiden på museum?

Museum for fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- og billed­kunst, mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid er gået sammen om at skabe et værk mellem kunst­udstilling og teaterforestilling. Formålet er ikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande af historisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne, kunst­institutionerne, os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiske forestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre eller komplicere samtidens vilkår.

Bogen her fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket er udviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres de tidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet. I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatiker Christian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst; om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum for fremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnerne de både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til at forstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser og eksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet til forestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren.

For det andet har vi i udgivelsen inviteret andre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umulige sammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen, Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldt NFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangeren Tobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, af kunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès og kurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret i udstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere en samlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kan eller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskellige potentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betyd­nings­dannelser, som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem og tilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner, manifestationer, kunst­nersamtaler, museologiske analyser og filosofiske ekskurser. Med dens eklek­tiske sammensætning, forsøger vi med bogen at give form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskellige tidsligheder og modsatrettede tids­opfattelser, som opstår i krydset mellem at udstille samtiden og forestille sig frem­tider, og som måske betinger den tid, om og i hvilken vi laver samtidskunst.