Forfatteren skriver: I 2005 fik udbrændthed mig til at opsige min stilling på en stor fødeafdeling og rejse til Grønland for at arbejde i tre måneder. Langsomt tabte jeg mit hjerte til landet, naturen, kulturen og ikke mindst kvinderne med deres indstilling til fødsel, liv og død. Gang på gang vender jeg tilbage, for jeg kan ikke lade være. Bogen er beretninger herfra og byder på mangfoldige oplevelser med befolkningen, kollegerne, de fødende, naturen og længslen. Alle fortællinger er set gennem jordemoderens øjne, og læseren tages med ind i det allerhelligste kammer, fødestuen, som ellers er lukket land for de fleste, hvor der bydes på både glæde, sorg, blod og smerte. Bogen tager også læseren med ud under nordlyset, i fjeldet, over havet og i sneen i så sansemættede beskrivelser, at det føles som at være der selv. Pilluarit er grønlandsk og betyder tillykke. Uddrag af bogen Ved de sidste par veer bemærker jeg, at patienten reflektorisk spænder mavemusklerne, men hun siger stadig ikke noget. Jeg forslår at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig, og da jeg fortæller, at hun er helt åben, ti centimeter, så hun nu kan føde sit barn, begynder hun at græde lige så stille. ”Hvorfor bliver du ked af det” spøger jeg forundret og omsorgsfuldt – inviterer til fortrolighed … Hun kigger blot tillidsfuldt på mig, vi kigger dybt i hinandens øjne, og hun siger dæmpet: ”Jeg føler mig så lykkelig!” Sikke et overskud, hvilken enestående oplevelse – også jeg føler mig lykkelig. Et kvarter senere har hun født, en stor pige med basunkinder og langt hår, 5040 gram. Ikke en lyd og ikke en bristning. Om forfatteren Anette Øgendal er født hjemme i en lille toværelses lejlighed i Kgs. Lyngby i 1953. Hun er uddannet pædagog og jordemoder og har 30 års erfaring fra jordemoderliv i Danmark, Norge og Grønland. Hun er mor til fire, farmor til syv og snart mormor til en.