Historien om kvinden, der forlod Kierkegaard og blev gift med en kontorchef. 

Den berømte filosof Søren Kierkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersoner i en af verdenshistoriens helt store kærlighedsfortællinger. Efter deres dramatiske brud i 1841 forblev de gådefuldt forbundne og mødtes regelmæssigt rundt om i de københavnske gader, inde i kirkernes kølige halvmørke eller langs de høje, maleriske volde, hvor de ordløst passerede hinanden i nogle erotisk sitrende sekunder, hvis intensitet angiveligt var det hele værd og derved dokumenterede det paradoks, at den platoniske kærlighed undertiden kan være stærkere end den fuldbyrdede lidenskab.

Bruddet havde ellers næsten taget livet af dem begge, men de genvandt hver især en slags fod-fæste: Kierkegaard blev forfatter til et af verdenshistoriens mest overdådige forfatterskaber, mens Regine blev gift med kontorchef Johan Frederik Schlegel, der blev udnævnt til guvernør over Dansk Vestindien, hvor ægteparret opholdt sig fra1855 til 1860. Næppe var de ankommet til Sankt Croix, før de modtog budskabet om, at Kierkegaard var død og havde gjort Regine til sin universalarving. Nogle måneder senere ankom to pakker til guvernørboligen i Christiansted indeholdende Kierkegaards kærestebreve og et skønsomt udvalg af hans dagbøger med forbindelse til forlovelsesperioden og hans livslange passion for Regine. Og derved begynder historien i en vis forstand forfra.

Regine efterlod sig ikke en dagbog med sin version af forlovelseshistorien og brændte de breve, som hun i sin tid skrev til Søren. Hun har derfor alle dage været en gåde, der gav anledning til grublerierog gisninger.

Ved noget, der ligner et lykketræf, er Joakim Garff imidlertid kommet i besiddelse af mere end 100 hidtil ukendte breve, som Regine på Sankt Croix har skrevet til sin elskede storesøster Cornelia hjemme i Danmark. Og her viser Regine sig som en kvinde af kød og blod og meninger og begæringer.

Bogen følger Regine fra afrejsedagen i København, hvor hun opsøger og velsigner Kierkegaard midt i menneskevrimlen og få timer senere bevæger sig vestpå igennem et dybfrossent Danmark medkurs mod de tre små paradisiske tropeøer. Historien udspiller sig hovedsageligt på Sankt Croix, hvor den vestindiske virkelighed bliveret kulturchok for Regine, der skal optræde i rollen som koloniernes førstedame med de materielle velsignelser og selskabelige forbandelser,det nu engang indebærer. Øens blodige forhistorie, dødelige sygdomme, giftmord, eksotiske natur og ikke mindst problematiske kolonistatus efter slavernes frigørelse i 1848 indgår i en stadig veksel-virkning med tilbageblik på Regines uudgrundelige kærlighedsforhold til Kierkegaard. Hovedpersonen i Regines gåde bliver derved nok så meget den pige, der et års tid var forlovet med geniet Kierkegaard, som det er den kvinde, der i en menneskealder var gift medguvernøren Schlegel. Endelig skildrer Regines gåde ægteparrets hjemkomst til et forandret København, hvor de begge skal indstille sig på at leve i tvelyset fra geniets stadigt større berømmelse.