På ingen af Lene Theills fire Caminoer har hun kunnet holde på følelserne, og de har fået afløb i hendes Caminobøger. Det gælder også denne tredje bog, der er lige så meget en familiehistorie, som det er en Caminobog.
Lene Theills vandring på Camino del Norte går slet ikke som forventet. Den ene hindring efter den anden dukker op, og undervejs på turen drukner hun nærmest i regn. Og tanker. For især kommer hendes erindringer til at fylde alt, og det giver nye indsigter.
Vi kommer med tilbage til Lenes barndom i Ballerup, hvor hun voksede op som efternøler i en driftig entreprenørfamilie. Pænhed, penge og prestige var de bærende værdier i familien, hvor faren styrede alt, og alle andre føjede sig. Da han døde, blev kimen lagt til et drama, der splittede familien i atomer.
Mens tankerne folder sig ud, strider Lene sig frem gennem mudderet. På vejen møder hun også andre vandrere, blandt andet den tyske rocksanger, André, der må platte sig igennem Caminoen for at overleve – og senile Walther, der har huskeseddel med hjemmefra, men som alligevel konstant er helt fortabt.
På denne tur mærker Lene hver dag sveden, der løber ned af ryggen, vandet, der driver ned af regnslaget og tårerne, der blander sig med den piskende, kolde regn på hendes kinder. Allermest fylder ’den store familieballade’ og Lenes smerte over at blive gjort forkert, banket på plads af sine nærmeste og det efterfølgende brud, ligesom vi deler Lenes glæde ved den frihed, der fulgte med. Friheden til udvikling, muligheden for at se sin familiehistorie i et nyt lys og blive til den, hun er i dag.
På Camino del Norte kæmper Lene med regnen, med sig selv og sin familiehistorie og med den maveforgiftning, der tvinger hende til for første gang at afbryde en Camino i utide.
Læsere har sagt om Lenes tidligere caminobøger:
”Af alle de caminobøger, jeg har læst, er din den bedste af dem alle. Jeg kan li' din ærlighed, og at du får så mange sjove detaljer med.
” ”Du har ført os et sted hen, hvor vi ikke har været før. Bogen har været kimen til mange gode snakke, og vi er vilde med alle de oplevelser, du har haft undervejs. Vi beundrer den måde, hvorpå du omtaler de mennesker, du har været i konflikt med i livet. Ikke fordømmende, men nøgternt og konstaterende.”
”Nu har jeg fået to nye favoritter på hylden. Det er spændende at vandre side om side med dig og møde de andre pilgrimme, krydse fingre for, at der er plads på et herberg for natten og tage de lange stræk af tankefuld ensomhed ind.”
