Ingemann skrev fra 1816 til sin død en række kortere eventyr og fortællinger, som blev udsendt i forskellige samlinger. Denne samling indeholder samtlige 36 historier, fra Helias og Beatricia fra 1816 til de efterladte fortællinger og fragmenter som udkom i 1864.

Indhold:

• Helias og Beatricia
  Ingemanns allerførste prosaværk fra 1816, hvor han i en gammeldags stilart genfortæller den tyske legende om Graf Helias von Cleve und Jungfer Beatricia.
• Det høje spil
  Den unge Holger spiller højt spil om et år af sit liv og sin kone og børn. Men pyt, han har jo hverken kone eller barn! Men det får han i form af den skønne Mirza med den gyldne lok, og så bliver det alvor. For hvad er værdifuldt nok for et af Helvedes' sendebude, til at man kan bytte sig sin elskede, sit liv og sin sjæl tilbage?
• Moster Marie
  Hr. Hind kurtiserer den smukke Marie, der er arving til en pæn formue. Han har selv penge, så pengene er vel ikke drivkraften; på den anden siden stammer hans formue fra arven efter hans første kone, der døde under mystiske omstændigheder efter et kort ægteskab. Er han en ny Rolf Blåskæg, som Maries søster mener?
• Sfinxen
  Arnold køber sig en ny spadserestok af en gammel kone på gaden i Hamborg. Stokkens håndtag er udskåret som en sfinx, og Arnold benytter den straks på en spadseretur i en nærliggende skov, hvor han falder og slår sig bevidstløs. Da han vågner, er han på et slot hos en dejlig jomfru, grevinde Cordula.
• Altertavlen i Sorø
  Grev Otto forelsker sig i jægeren Franz' datter Gjuliana. Franz søger at tale Otto fra at ville ægte Gjuliana med forblommede hentydninger til en grufuld fortid, der også involverer Ottos forældre.
• Det forbandede hus
  Et ungt ægtepar køber et hus, der har tilhørt mandens gamle læremester. Men huset er forbandet: "Inden et år skal der bæres lig ud derfra …"
• Gravmælet
  Luise, en ung præste-enke, lader fremstille et smukt gravmæle for sin mand til ophængning i kirken. På gravmælet har hun også ladet indsætte sit eget dødsår.
• Den gamle rabbin
  Den gamle Philip Moses er måske den sidste rettroende jøde i Hamborg, hvor alle andre jøder har blandet sig op med de kristne og overtaget deres vaner for ikke at udsætte sig for forfølgelser.
• Kunstberiderfamilien
  Den unge grev Falkenberg beundrede allerede som barn den lille cirkusprinsesse Gjasinda, og indgår derfor en aftale med Gjasindas bedstefader, kunstberideren Ritter, om at lære gøglerfaget på fjorten dage. Det sker dog på betingelse af, at han ikke søger at indgå en forbindelse med Gjasinda: et ægteskab mellem en greve og en cirkusprinsesse vil ikke være til glæde for nogen af parterne - Ritter taler af egen bitter erfaring.
• Varulven
  En ung mand får efter en nervesygdom den tvangsforestilling, at han er en varulv.
• Den levende døde
  En løjtnant nærer den vrangforestilling, at han er død: han ligger som lig om dagen og er vågen som "spøgelse" om natten.
• Korsikaneren
  Præsten i Skovby får besøg af en omrejsende italiensk kræmmer, der viser sig at have set Napoleon i hans sidste tid på St. Helena, og er i besiddelse af en række af den store korsikaners digte.
• Frøbenet
  En forhekset knogle fra en frø giver prinsessen af Samarkand evne til at frastøde og tiltrække mænd efter forgodtbefindende.
• Linnedsamlersken
  Madam Winther spinder og væver det smukkeste linned, men sælger aldrig ud af det – alt, hvad hun fremstiller bliver samlet og gemt væk.
• Glasskabet
  Den rige mr. Seyfert har ladet sin afdøde hustru balsamere og opstille i et glasskab i sit sovekammer. Hans formue stammer nemlig fra hustruen, og skal udbetales til hendes familie, den dag hun begraves.
• Vægterfamilien
  Den stærke Hans er en vægter af kæmpeskikkelse og med kraft i næven. Men da han en nat bliver overfaldet og slået ned, viser der sig at være en spinkel, mørkhåret kvinde i den alt for store vægteruniform.
• Bogtrykkersvenden
  Pierre Martin er vildt betaget af Voltaires værker, indtil han under arbejdet med en ny udgave af den store mands samlede værker pludselig hører en stemme: "Brænd mig! – Brænd hvert ord, jeg skrev!"
• Selv-citationen
  Siger man de magiske ord ved midnat et øde sted, kan man få sit eget virkelige jeg at se. Men det kan være farligt sådan at dele sig op i flere væsener, og ens virkelige jeg er ikke nødvendigvis noget opbyggeligt syn.
• Det tilmurede værelse
  I et gammelt hus i Kiel findes et aflåst værelse, og en forbandelse tilsiger den, der åbner det, en brat død. Selvfølgelig er der én, der ikke kan nære sig, og det får både fatale og lykkelige følger.
• Niels Dragon
  Da en fyrbøder ved Frederiks Hospital hænger sig, efter at hans tilkommende lige før brylluppet er fundet i armene på Niels Dragon, overtager denne hans arbejde som fyrbøder i skeletteringssalen. Den afdøde havde før sin død hvisket til sin brud, at han "inden tre dage ville afhente forføreren og slæbe ham for Guds domstol." Og det gør han …
• De fortryllede fingre
  Den lille Thora synes hun er grim, og det samme gør hendes omgivelser. Thoras gudmoder kan hjælpe, men sommetider skal man passe på, hvad man ønsker.
• Familiesynet
  Sagnet fortæller, at den mandlige arving i den grevelig Gravenskjoldske familie har et syn, umiddelbart før majoratsherren dør. Hvad synet er, ved ingen uden det nuværende slægtsoverhoved, men en frygtelig oplevelse skulle det være …
• De sidste herrer af Gervansborg
  På sit dødsleje underskriver den gamle prins Gervan af Gervansborg på foranledning af den mystiske huskapellan og privatsekretær dr. Ignats, en erklæring om arvefølgeretten i landet. Dr. Ignats bliver den unge prins Emils læremester, og leder ham ind på en oprørers livsbane på grund af dette dokument.
• Araberen i Konstantinopel
  Det er nat i Seraillet - en ung, bevæbnet mand venter i skyggerne på sin elskede …
• Skolekammeraterne
  en unge kirurgiske kandidat er forelsket i en patient, Amalia Falk, som han har helbredt ved mesmerske strygninger. Da møder han sin gamle skolekammerat Mathis Franzen - nu den omrejsende gøgler Mathias Franzenius, Doctor Physiologiæ & Professor extraordinarius Magiæ naturalis & supranaturalis, som kan gøre sære ting med virkeligheden.
• Christen Bloks ungdomsstreger
  Murersvenden Christen Blok har et horn i siden på den uærlige borgmester i en lille by. Det forskaffer en hel del eventyr og en smuk brud.
• Pulcinellen
  En afdanket skuespiller ernærer sig som fjællebodsgøgler. Han giver dagligt rollerne som Faust og Don Juan, men en dag bliver det alvor.
• De tvende dråber
  En dråbe blod og en dråbe blæk kan blive til Himmel og Helvede, hvis man stirrer længe nok på dem.
• Fjendskab efter døden
  Der går et sagn om to dødningehoveder på et gravkapel, der ved fuldmåne synger med på vægterens midnatsvers.
• Faster Helene
  En gammel jomfrus historie.
• Det hemmelige vidne
  "Der levede i året 1816 i København en aldrende dame, om hvem man vidste, at hun undertiden ufrivilligt så, hvad ingen andre bemærkede."
• Den fremmede
  I hvert slægtled hos en italiensk patricierfamilie findes en vanskabning, som borger for slægtens fortsatte rigdom og anseelse, men også et betalingen for tidligere slægtsleds uhellige gerninger.
• Kilden og Dugdråben
  En lille allegori om de små ting i det store.
• Guldfuglen eller, Den plukkede høne
  To jævne danske guldsmedesvendes eventyr i det trolddomsbefængte Harzen.
• Fragment af "Julerosen"
• Fragment af en ubenævnt fortælling