Sergei Rachmaninov, som blev født i 1873, blev hurtigt kendt som en af Ruslands førende klavervirtuoser og fik også tidligt et navn som komponist. Som pianist var Rachmaninov sin generations førende og kan ses som den største klavervirtuos efter Franz Liszt. Som komponist er han både med sin udformning af klavermusik og sin behandling af symfoniorkestret et fænomen. En engelsk musikforsker har skrevet om hans Etudes-tableaux: ”Jeg tænkte først, at det var alt for gammeldags og romantisk, men da jeg læste noderne igennem, blev jeg overrasket. Den overordentligt dygtige udførelse af det kontrapunktiske, som ligger fjernt fra det, man betragter som den romantiske stil, overbeviste mig om, at her var tale om moderne musik, forklædt som romantik.” Det orkestrale mestrede han ligeledes, 2. og 3. symfoni, de tre sidste klaverkoncerter, Paganini-rapsodien og Symfoniske Danse er overdådigt orkestreret og klangskønne som ikke megen anden musik fra den periode.                                                  
Rachmaninovs personlighed har utvivlsomt været mere facetteret, end man ved, når man blot kender ham af omtale. Hans kærlighed til musik var ubegrænset, selv om han var kritisk indstillet over for meget af tidens musikliv og de samtidige komponister. Men hans altid tillukkede holdning gjorde det umuligt at aflæse hans personlighed. Kun over for sine nærmeste, sin hustru og sine døtre, viste han sit sande jeg som en kærlig, forstående og omsorgsfuld ægtemand og far.
Mogens Wenzel Andreasen fortæller medrivende om tidens store komponist og klavervirtuos, så både han og de udødelige kompositioner står lysende klart for læseren.

188 sider, Gennemillustreret, Softcover.