"Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" er en videnskabelig afhandling af den danske læge og bakteriolog Carl Julius Salomonsen. Afhandlingen er en undersøgelse af moderne kunstretninger, herunder kubisme, ekspressionisme og futurisme, som Salomonsen argumenterer for er "sygelige åndsprodukter" og symbol på en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord forstår Salomonsen de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. Afhandlingen medførte en heftig kritik fra 1920'ernes kunstkredse, hvor kunstnere som Jean Gauguin, Otto Gelsted og Harald Giersing deltog i debatten. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet. Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.