Nogle bøger sætter så eftertrykkeligt et aftryk at ordene du læser, sætter sig som følelser i kroppen og står som mejslet i dit sind længe efter du har lukket bogen. Det er sådan en bog jeg helt uvidende gik i gang med, da jeg åbnede Søstrene fra Auschwitz. Historien udspiller sig i Holland under 2. verdenskrig, hvor vi følger søstrene Brilleslijper, der ud over at være jøder deltager i modstandskampen mod besættelsesmagten. Vi starter med at følge søstrene da Holland i 1940 bliver besat af tyskerne, og det lige så stille går op for befolkningen hvor farlig en overmagt de står ansigt til ansigt med, i deres ellers så trygge og vante omgivelser. Søstrene begynder så småt at give husly til medmennesker på flugt. Til at starte med blot en enkelt person eller to, og kun i et par dage ad gangen, men hurtigt stiger behovet for skjulesteder sig blandt de hollandske jøder og modstandsfolk, og før søstrene får set sig om står de på kanten af afsløring, og må flygte fra deres hjem. Det lykkes for dem at finde et sikkert skjulested i form af et afsidesliggende hus i skoven, og for en periode kommer krigen lidt på afstand, og hverdagen føles glimtvis næsten normal. Lige indtil den dag tyskerne får et tip og familien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz. Bogen er opdelt i tre dele. Jeg synes at første del var lidt svær at komme igennem. Den består hovedsageligt af historiske facts og et kæmpe persongalleri, på bekostning af søstrenes historie, der i denne del af bogen næsten forsvinder. Til gengæld lærer vi dem for alvor at kende i andel del, der fortæller om deres kamp for at redde så mange mennesker som muligt. Det var her historien begyndte at åbne sig for mig, og jeg fik svært ved at lægge den fra mig. Tredje del handler om tiden i Auschwitz. En beretning, der er så intens og detaljeret beskrevet at mit hjerte gang på gang måtte briste på vegne af menneskeheden. Ikke kun på grund af de grusomheder der blev begået i lejrene, men også på grund af efterspillet og håndteringen af de overlevende da de endelig blev befriet. Jeg lærte rigtig meget af bogens sidste del. Den er virkelig hjerteskærende og faktuel. Læs den. Bare læs den !