En østjysk husmandssøn får i slutningen af 1800-tallet forærende nogle hæfter og blyanter, og han begynder at skrive om sine oplevelser. Da han efter grundskolen kommer på efterskole (dengang kaldet bondeskole), supplerer han med overvejelser om det samfund, hvor han er vokset op. Som voksen maskinarbejder på Christianshavn genoptager han skriveriet og refererer blandt andet minder fra sin fars opvækst. Disse hæfter overdrages fra generation til generation, og gennem cirka 200 år fortæller de om deres liv og deres vilkår som borgere i skiftende samfundsfaser. Læseren kommer rundt om en række skæbner og den samfundsudvikling, de har været part i. Den sidste hedder Thyge Christensen. Han udgiver i 2070 udvalgte nedslag i slægtens erindringer i anledning af sin mors begravelse. I sit forord kalder han dem ”pejlemærker, så læseren selv kan skabe en samlet fortælling om, hvordan vores forforældre har levet og skabt forudsætningerne for det liv, vi lever nu.” Fremtidsvisionen kaldes Det gode liv, og blandt forudsætningerne beskrives den demokratiske og den teknologiske udvikling. Det fremgår desuden, hvordan der sker store forandringer med menneskenes grundlæggende tankegang, efterhånden som der indføres en række ændringer i samfundets opbygning og borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne. STAFET er en enlig utopi blandt vor tids utallige dystopier. De emner, bogen beskæftiger sig med, er ikke altid nemme, men den er skrevet i en letforståeligt sprog næsten uden brug af fremmedord. Den udgives ikke på papir, og den kan hverken købes eller sælges. Disse valg er truffet i overensstemmelse med de værdier, der præger udgivelsestidspunktet, som det angives i teksten.