At J.P. Jacobsen også var lyriker, vidste kun de færreste i hans samtid. Digte og Udkast udkom først efter hans død 1886. Mest original er Jacobsen her i sine såkaldte arabesker, en meget fri form med rimløse og strofeløse vers, visionær i billedsproget, snørklet, men klar i linjeføringen. Mange af Jacobsens digte har rødder i dansk og nordisk lyriktradition, uden at dette har forhindret deres internationale udbredelse. De folkeviseinspirerede og dog moderne "Gurresange" fx gjorde i tysk oversættelse så stærkt indtryk på Arnold Schönberg, at han ud fra dem komponerede sit monumentale kor- og orkesterværk Gurre-Lieder, uropført i Wien 1913. Efter et motiv fra Niels Lyhne skrev den britiske komponist Frederick Delius sin sidste opera Fennimore and Gerda (1908-10), oprindeligt til sin egen tysksprogede libretto. Omfanget af J.P. Jacobsens berømmelse i udlandet, især i det tysksprogede område, kan man i dag næsten ikke forestille sig. Fra århundredskiftet til 1965 er alene registreret 130 tyske Jacobsen-udgaver. I 1890'erne var Jacobsen her en kultfigur og fejredes som forløber for europæisk symbolisme, ikke mindst i Wien. Rainer Maria Rilke lærte dansk og oversatte ligesom Stefan George flere af hans digte. Kafka, Hermann Hesse, Thomas Mann, Gottfried Benn, Stefan Zweig bør ligeledes nævnes i denne forbindelse. James Joyce i Dublin, Boris Pasternak i Moskva læste begge Jacobsen i tysk oversættelse. Berømmelsens vej ud i den store verden gik også for J.P. Jacobsens værker via tyske oversættelser. (Store Danske Encyklopædi)