Farligt religionskritisk urskrift for første gang på dansk. TRAKTAT OM DE TRE BEDRAGERE er det mest udbredte og berygtede blandt den tidlige oplysnings hemmelige undergrundsskrifter og et af de første eksempler på ateistisk religionskritik. Rygterne om bogen svirrede allerede i 1200-tallet, og teksten florerede senere længe kun i det skjulte som afskrifter. At eje eller blive sat i forbindelse med skriftet var forbundet med en betydelig risiko. I 1719 tryktes bogen for første gang. Bogens anonyme forfatter kritiserer enhver form for gudstro og leverer en sønderlemmende kritik af de tre monoteistiske religionsstiftere: Moses, Jesus og Muhammed. Teksten plæderer, at Moses profiterede på hebræernes store lettroenhed. Han fik dem til at tro, at Gud var deres fører. Han selv foregav at være Guds stedfortræder og indsatte magtpolitisk sin familie i ledelsen. Kritikere blev dræbt; Moses var en uindskrænket despot, hvis voldsudøvelse blev udstafferet som Guds vrede. Jesus byggede videre på Moses’ erfaringer og bildte folk ind, at han var søn af helligånden og en jomfru – denne idé havde han fra gamle myter, som man også finder om Djengis Khan og kinesiske guders jomfrufødsler. Muhammed brugte samme midler som Moses – han fremstillede sig selv som Guds budbringer. Han skjulte en hjælper i en brønd, der kunne råbe: “Muhammed er Guds mest elskede”, så folk troede, det var Gud, der talte. Muhammed bad dem bygge et alter af sten over brønden for at fejre åbenbaringen – og dræbte derved sin hjælper i brønden. Han havde mere held end de andre to, for han så sit rige blive virkelighed, endnu mens han levede.